Alvor

grav'-i-ti (semnotes): Ordet, der egentlig betyder "ærværdighed", "hellighed", bruges i 2 Makk 3,12 om templets "hellighed". I 1 Tim 3,4 erklærer forfatteren, at et kendetegn ved en biskop bør være, at han har "sine børn i underordning med al alvor". Titus pålægges (2,7 f.) i sin "lære" (undervisning) at vise "ufordærvethed, alvor, sund tale (Revised Version), som ikke kan fordømmes" (sammenlign 1 Tim 3,8). I 1 Tim 2,2 oversættes det samme ord med "honesty" (Revised Version (British and American) "gravity"), "for at vi kan føre et roligt og stille liv i al gudsfrygt og alvor." En bedre gengivelse af semnotes kunne være "værdighed" eller "værdigt alvor" (Olshausen), en egenskab som er nødvendig både hos forældre i forhold til deres børn, hvis de skal opdrages rigtigt, og hos prædikanter og lærere, hvis deres "lære" skal repræsenteres på en værdig måde. Al ren lethed i optræden (modsætningen til alvor) taler imod de store tillidshverv, der er betroet både forældre og lærere (sammenlign 1 Tim 3,11; Tit 2,2). En sådan "alvor" eller et sådant "værdigt alvor" bør i sandhed kendetegne kristen optræden i almindelighed, som i 1 Tim 2,2 ovenfor.

W. L. Walker