Amalekit

En stamme, der boede i Arabia Petraea, mellem Det Døde Hav og Det Røde Hav. De var ikke efterkommere af Amalek, Elifaz’ søn, for de fandtes allerede på Abrahams tid (1 Mos 14,7). De var sandsynligvis en stamme, der udvandrede fra Den Persiske Golfs kyster og bosatte sig i Arabien. “De boede i Sydlandet ... fra Havila, indtil du kommer til Shur” (4 Mos 13,29; 1 Sam 15,7). De var et hyrdefolk og derfor et nomadefolk. Deres konger bar det arvelige navn Agag (4 Mos 24,7; 1 Sam 15,8). De forsøgte at standse israelitterne, da de drog gennem deres område (5 Mos 25,18), og angreb dem ved Refidim (2 Mos 17,8-13; jf. 5 Mos 25,17; 1 Sam 15,2). Senere angreb de israelitterne ved Horma (4 Mos 14,45). Siden læser vi om dem som forbundsfæller med moabitterne (Dom 3,13) og midjanitterne (Dom 6,3). Saul lagde til sidst deres område øde og ødelagde deres magt (1 Sam 14,48; 15,3), og David tog krigsbytte tilbage fra dem (1 Sam 30,18-20). I de babylonske indskrifter kaldes de Sute, i de egyptiske Sittiu, og Amarna-tavlerne omfatter dem under fællesnavnet Khabbati, eller “plyndrere.”