Spring til indhold

Kristen

På engelsk: Christian

Det navn, som grækerne eller romerne, sandsynligvis som en hån, gav Jesu efterfølgere. Det blev først brugt i Antiokia. De navne, disciplene brugte indbyrdes, var “brødre,” “de trofaste,” “udvalgte,” “hellige,” “troende.” Men som betegnelse, der skilte dem ud fra mængden udenfor, kom navnet “kristen” i brug og blev alment accepteret. Dette navn forekommer kun tre gange i Det Nye Testamente (ApG 11,26; 26,28; 1 Pet 4,16).

Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst. Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).