Opførsel

be-hav'-yer (Ta`am, "smag", "aroma", deraf "intellektuel smag", dvs. dømmekraft, fornuft, forståelse): Af betydning, fordi det henviser til Davids forstillelse af vanvid over for Akish, kongen af Gat, da han var "meget bange". Gesenius gengiver det "ændrede sin forståelse", dvs. sin mentale opførsel og ydre måde at være på (1 Sam 21,13 og overskriften til Sl 34).

Brugt to gange i Det Nye Testamente (KJV) om den kristnes velordnede liv (kosmios, "velordnet", "beskeden", dvs. at leve sømmeligt: 1 Tim 3,2), hvor det definerer det ulastelige liv, der forventes af en tjener (tilsynsmand): "En biskop må være ... af god opførsel," RV "ordentlig" (katastema, "adfærd", "fremtræden"), hvilket ifølge Dean Alford omfatter "gestus og vane" som det ydre udtryk for en ærbødig ånd (1 Pet 3,1; 1 Pet 3,2). "Ældre kvinder ... i opførsel som det sømmer sig for hellighed" (Tit 2,3; RV "ærbødige i fremtræden").

Dwight M. Pratt