Antiokus I

an-ti'-o-kus (Antiochos Soter, "frelser"): født 323 f.Kr.; døde 261, søn af Seleukos Nikator. Han forelskede sig i sin stedmor, Stratonike, og blev meget syg. Da hans far opdagede årsagen til sin søns sygdom, gav han hende til ham i 293 og overlod ham herredømmet over alle landene hinsides Eufrat samt kongenavnet. Da Seleukos vendte tilbage til Makedonien i 281, blev han myrdet af Ptolemæus Keraunos. Antiokus blev således hersker over hele det syriske rige. Han førte krig mod Eumenes af Pergamon, men uden held. For sit elefantkorps' sejre over gallerne, som havde slået sig ned i Lilleasien, fik han tilnavnet Soter ("Befrieren"). Det var i et slag mod disse sit lands uforsonlige fjender, at han fandt sin død (261 f.Kr.). Se også Seleukiderne.

J. E. Harry