Argob

ar'-gob ('argobh, "stykke, lag"): En lokalitet eller en person nævnt i det uklare sted 2 Kong 15,25. Sammenhængen handler om Pekas sammensværgelse mod Pekaja; men på grund af tekstens tilstand er det ikke klart, om Argob og hans fælle Arje (hvis dette er mænds navne) var embedsmænd hos Pekaja, som blev dræbt sammen med ham, eller medsammensvorne med Peka. Vulgata tager dem som stednavne; i så fald kan de betragtes som glosser, der er trængt ind i teksten. Rashi mener, at Argob var det kongelige palads. Argob er snarere navnet på et sted end på en person. Se Arieh.

H. J. Wolf

ar'-gob (ha-'argobh; ha-argobh eller Argob): Et område øst for Jordan, som i 5 Mos 3,4; 5 Mos 3,5 svarer til Ogs kongerige i Bashan, og som i 3,13 omtales som "hele Argob-området, ja hele Bashan." 5 Mos 3,14 er tydeligvis forvansket. Havvoth-Jair lå ikke i Bashan, men i Gilead (Dom 10,4; 4 Mos 32,40; 1 Kong 4,13). Det indeholdt tres byer. "Alle disse var befæstede byer med høje mure, porte og slåer; foruden en meget stor mængde landsbyer uden mure." 5 Mos 3,14 synes at sige, at det grænsede op til Geshur og Ma'aka; men vi kan ikke lægge vægt på dette. Vi kan gå ud fra, at Argob lå i Bashans land; længere end dette kan vi, ud fra de foreliggende oplysninger, ikke komme med sikkerhed.

Ordet chebhel, oversat "område," betyder oprindelig en line eller snor, dernæst "en målesnor," dernæst "den opmålte del," f.eks. "Judas børns del" (Jos 19,9), en arvelods "lod" eller "del" (5 Mos 32,9; Jos 17,14 osv.). Chebhel står foran Argob i hvert af de fire tilfælde, hvor det nævnes. Dette har fået mange til at mene, at der sigtes til et distrikt med meget klart markerede grænser. Intet område opfylder denne betingelse så godt som el-Leja', et vulkansk strøg, der ligger omkring 20 mil syd for Damaskus og 30 mil øst for Galilæas Sø. Det er omtrent trekantet af form, med spidsen mod nord, og er omkring 25 mil langt med en basis på cirka 20 mil. Lavaen, som er hærdnet til denne kaotiske ødemark af sort klippe, flænget og sønderrevet af utallige sprækker, flød fra de kratere, hvis mørke former ses mod øst.

Det hæver sig til en gennemsnitlig højde på omkring 20 fod (ca. 6 m) over sletten, hvor det ligger som en ø i et smaragdgrønt hav, med skarpt afgrænsede kanter. Overalt er det vanskeligt at komme ind i, og det kunne forsvares af nogle få beslutsomme mænd mod en hær. Denne kendsgerning skylder det uden tvivl sit navn el-Leja', "tilflugtsstedet." Der er mange spor af betydelige byer i det indre. Nærværende forfatter indsamlede dér navnene på ikke færre end enoghalvfjerds ruinsteder. Se videre Trakonitis. Denne identifikation støttes ved at tage 'argobh som den hebraiske ækvivalent til det græske trachon, "stenet." Dette er kun muligt, hvis roden raghabh, som Gesenius antager, er beslægtet med ragham, en yderst usikker antagelse. "Jordklump" er oversættelsen af ordet reghebh i Job 21,33; Job 38,38; sandsynligvis bør 'argobh derfor gengives "et område med jordklumper," dvs. "agerland." Dette udelukker i praksis el-Leja'.

Vi har ovenfor set, at betegnelsen chebhel ikke behøver at have nogen forbindelse med de klart markerede klippegrænser. Hvad de store byer angår, er hele Bashan oversået med ruiner af sådanne. De prægtige rester, der overalt møder den rejsendes øje, blev af Porter (Giant Cities of Bashan) og andre anset for at være vraget af de store byer, der slog de invaderende israelitter med undren. Det er nu klart, at ruinerne over jorden ikke er ældre end begyndelsen af vor tidsregning. Den græske og romerske arkitektur er let at genkende. Sandsynligvis vil udgravninger dog vise, at stederne i meget mange tilfælde har været beboet fra meget gammel tid. Huleboliger, kamre hugget ind i klippen og dækket med stenhvælv, og hvad der kan beskrives som underjordiske byer, er blevet fundet i forskellige egne; deres alder er det umuligt at anslå. Der er intet, som gør os i stand til at identificere Argob-området. Hele Bashans land, med undtagelse af el-Leja', er "agerland." Jorden er meget frugtbar og består af lavaforvitring. I næsten hvert distrikt kunne de tres byer have været fundet. Guthe foreslår den vestlige del af el-Chauran, der strækker sig fra Edrei (Der`ah) til Nawa. Buhl ville placere det i distriktet ec-Cuweit, sydøst for den lave bjergkæde ez-Zumleh. Dette synes dog at ligge for langt mod syd. De sydvestlige skråninger af Jebel ed-Druze synes at opfylde betingelserne lige så godt som noget andet. De udgør et ganske velmarkeret distrikt; de er meget frugtbare, og de stærke byer i området må have været talrige.

W. Ewing