Befæstede byer

I Israels land fandtes (1) byer, (2) landsbyer uden mure og (3) landsbyer med borge eller tårne (1 Krøn 27,25). Byer, sådan kaldet, havde mure og var således befæstede. Befæstningerne bestod af én eller to mure, hvorpå der med regelmæssige mellemrum var tårne eller brystværn (2 Krøn 32,5; Jer 31,38). Omkring det gamle Jerusalem var der tre mure; på den ene var der halvfems tårne, på den anden fjorten og på den tredje tres. Hananel-tårnet, nær bymurens nordøstlige hjørne, omtales ofte (Neh 3,1; 12,39; Zak 14,10). Portene i sådanne byer var også befæstede (Neh 2,8; 3,3, 6; Dom 16,2, 3; 1 Sam 23,7).

Hebræerne fandt mange befæstede byer, da de kom ind i det lovede land (4 Mos 13,28; 32,17, 34-42; Jos 11,12, 13; Dom 1,27-33), og vi kan bedømme styrken i nogle af disse byer ud fra den kendsgerning, at kana’anæerne længe beholdt dem i deres besiddelse. Jebusitterne var f.eks. i stand til at beholde Jerusalem indtil Davids tid (2 Sam 5,6, 7; 1 Krøn 11,5).

Flere af Israels og Judas konger udmærkede sig som befæstere eller “byggere” af byer.