Hus

Indtil deres ophold i Egypten boede hebræerne i telte. Først da kom de til at bo i byer (1 Mos 47,3; 2 Mos 12,7; Hebr 11,9). Fra de tidligste tider var assyrerne og kana’anæerne bybyggere. Efter erobringen tog hebræerne de indtagne byer i besiddelse og synes at have fulgt de byggemetoder, som kana’anæerne havde anvendt. Der henvises til den sten (1 Kong 7,9; Es 9,10) og marmor (1 Krøn 29,2), der blev brugt ved byggeri, og til husenes indvendige træværk (1 Kong 6,15; 7,2; 10,11, 12; 2 Krøn 3,5; Jer 22,14). “Panelerede huse” var sådanne, der havde bjælker indlagt i væggene, hvortil panelværk blev fæstnet (Ezra 6,4; Jer 22,14; Hag 1,4). “Elfenbenshuse” havde de øverste dele af væggene udsmykket med figurer i stuk med guld og elfenben (1 Kong 22,39; 2 Krøn 3,6; Sl 45,8).

Tagene på beboelseshusene var flade og omtales ofte i Skriften (2 Sam 11,2; Es 22,1; Matt 24,17). Undertiden blev der rejst telte eller løvhytter på dem (2 Sam 16,22). De var beskyttet af rækværk eller lave mure (5 Mos 22,8). På hustagene voksede der undertiden græs (Ordsp 19,13; 27,15; Sl 129,6, 7). De blev brugt, ikke alene som steder til rekreation om aftenen, men også undertiden som sovesteder om natten (1 Sam 9,25, 26; 2 Sam 11,2; 16,22; Dan 4,29; Job 27,18; Ordsp 21,9), og som steder for andagt (Jer 32,29; 19,13).