Aristark

ar-is-tar'-kus (Aristarchos, "bedste hersker"): Han var en af apostlen Paulus' trofaste ledsagere, som delte hans arbejde og lidelser med ham. Han nævnes pludseligt sammen med Gajus som en, der blev grebet af de ophidsede efesere under det optøj, der blev fremkaldt af sølvsmedene (ApG 19,29). De betegnes som "mænd fra Makedonien, Paulus' rejseledsagere." Senere får vi at vide, at han var fra Thessalonika (ApG 20,4; ApG 27,2). De blev sandsynligvis grebet for at aftvinge dem oplysninger om deres leder Paulus, men da de intet kunne fortælle, og eftersom de var grækere, blev der ikke gjort mere ved dem.

Hvornår Aristarkus sluttede sig til Paulus, ved vi ikke, men efter uroen i Efesos synes han siden altid at være blevet i Paulus' selskab. Han var en af dem, der ledsagede Paulus fra Grækenland via Makedonien (ApG 20,4). Efter at være rejst forud for Paulus til Troas, hvor de ventede på ham, rejste de sammen med ham til Israels land. Dernæst nævnes han som ledsager for Paulus til Rom (ApG 27,2). Dér bistod han Paulus og delte hans fangenskab. Han nævnes i to af brevene fra fangenskabet i Rom, i brevet til menigheden i Kol 4,10, og i brevet til Filemon (Filem 1,24), hvor han i begge sender hilsener. I det førstnævnte kalder Paulus ham "min medfange." Ifølge traditionen led han martyrdøden under Neros forfølgelse.

S. F. Hunter