Filemon

fi-le'-mon, fi-le'-mun (Philemon): Blandt Paulus' omvendte, måske mens han var i Efesos, var en mand, som han kalder en »medarbejder«, Filemon (Filem 1,1). Han var sandsynligvis en mand med en vis formue, var kendt for sin gæstfrihed (Filem 1,5-7) og havde betydelig indflydelse i ekklesiaen i Kolossæ. Det var i hans hus (Filem 1,2), at de kristne i Kolossæ mødtes som centrum. Det er mere end sandsynligt, at dette var en gruppe af menigheden i Kolossæ snarere end hele ekklesiaen. Hans hustru hed Appia (Filem 1,2); og Arkippus (Filem 1,2) var uden tvivl hans søn. Af Kol 4,17 lærer vi, at Arkippus havde et embede af en vis betydning i Kolossæ; om han var presbyter (Abbott, ICC), eller evangelist, eller måske oplæser (Zahn), kan vi ikke sige. Han kaldes her (Filem 1,2) Paulus' »medsoldat«.

Forholdet mellem apostlen og Filemon var så nært og fortroligt, at Paulus ikke tøver med på grundlag af det at lægge pres på ham for at tilgive sin slave, Onesimus, for at have stjålet og for at være løbet bort.

Se Filemonbrevet.

Traditionen gør Filemon til biskop i Kolossæ (Apostolical Constitutions, vii, 46), og det græske martyrologium (Menae) for 22. november fortæller os, at han sammen med sin hustru og søn og Onesimus led martyrdøden ved stening for statholderen Androcles i Neros dage. Heri stemmer det latinske martyrologium overens (jf. Lightfoot, Ignatius, II, 535). Dette vidnesbyrd er imidlertid utilfredsstillende og kan ikke anses for at give ubestridelige kendsgerninger om Filemon. Den eneste sikre information er den, der findes i brevet, som bærer hans navn.

Charles Smith Lewis