Dagstjernen

(helel ben-schachar, Es 14,12; phosphoros, 2 Pet 1,19): Det gamle testamentalske sted gengives i Kong James' Version som "Lucifer, søn af morgenen", i Kong James' Version randnote og i Revised Version (Britisk og Amerikansk) "dagstjerne", dvs. morgenstjernen. Henvisningen er til Babylons konge (Es 14,4)). I 2 Pet 1,19, "Inntil.... dagstjernen opstår i jeres hjerte" betyder ordet bogstaveligt "lysbringer". Det er derfor anvendeligt ikke alene på planeten Venus, set som morgenstjerne, daggryets forløber, men også på solen selv, og bruges her som en titel for vor Herre. Se astronomi, afsnit I, 6.