Dag

dag (yom; hemera): Dette almindelige ord har givet nogle læsere problemer, fordi de ikke har bemærket, at ordet bruges i flere forskellige betydninger i Bibelen. Når de forskellige betydninger af ordet forstås, forsvinder fortolkningsvanskeligheden. Vi noterer flere forskellige betydninger af ordet:

(1) Det betyder nogle gange tiden fra dagslys til mørke. Denne almindelige betydning ses let af sammenhængen, f.eks. 1 Mos 1,5; 1 Mos 8,22, osv. De markante dele af denne dagtid var morgen, middag og nat, som hos os. Se Sl 55,17. De tidlige timer blev nogle gange kaldt "dagens kølige tid" (1 Mos 3,8). Efter eksilet blev dagen eller dagtiden delt i tolv timer og natten i tolv (se Matt 20,1-12; Joh 11,9; ApG 23,23); kl. 6 ville svare til første time, kl. 9 til tredje; kl. 12 til sjette osv. Timerne var længere på længere dage og kortere på kortere dage, da man altid talte 12 timer mellem solopgang og solnedgang.

(2) Dag betyder også en periode på 24 timer, eller tiden fra solnedgang til solnedgang. I bibelgebrugen begynder dagen ved solnedgang (se 3 Mos 23,32; 2 Mos 12,15-20; 2 Kor 11,25, hvor nat står før dag). Se Dag og nat.

(3) Ordet "dag" bruges også om en ubestemt periode, f.eks. "dagen" eller "dagen at" betyder generelt "det tidspunkt" (se 1 Mos 2,4; 3 Mos 14,2); "trængsels dag" (Sl 20,1); "hans vredes dag" (Job 20,28); "Herrens dag" (Es 2,12); "Herren dag" (1 Kor 5,5; 1 Thess 5,2; 2 Pet 3,10); "frelses dag" (2 Kor 6,2); "Jesu Kristi dag" (Fil 1,6).

(4) Det bruges også billedligt i Joh 9,4, hvor "mens det er dag" betyder "mens jeg har mulighed for at arbejde, da dagtid er arbejdets tid". I 1 Thess 5,5; 1 Thess 5,8 betyder "dagens børn" åndelig oplyste mennesker.

(5) Vi må også huske, at tiden for Gud ikke regnes som for os (se Sl 90,4; 2 Pet 3,8).

(6) Den apokalyptiske brug af ordet "dag" i Dan 12,11; Åb 2,10, osv., er svær at præcisere. Det betyder tilsyneladende ikke en naturlig dag. Se Apokalyse.

(7) Om betydningen af "dag" i skabelsesberetningen bemærker vi: (a) ordet "dag" bruges om hele skabelses-perioden (1 Mos 2,4); (b) disse dage er Guds dage, for hvem en dag er som tusind år; hele frelseperioden kaldes "frelses dag"; se ovenfor. Så vi tror, at det er i overensstemmelse med bibelgebrugen at forstå skabelsesdagene som skabelses-perioder. Se også Astronomi; Skabelsen; Evolution.

G. H. Gerberding

Billedlig: Ordet "dag" bruges billedligt i mange betydninger, nogle af hvilke gives her.

(1) Menneskelivets varighed.--1 Mos 5,4: "Og Adams dage var 800 år." "Og dersom du vil vandre .... da skal jeg forlænge dine dage" (1 Kong 3,14; sammenlign Sl 90,12; Es 38,5).

(2) En ubestemt tid.--Tilværelse generelt: 1 Mos 3,14: "Dit livs alle dage" (sammenlign 1 Mos 21,34; 4 Mos 9,19; Jos 22,3; Luk 1,24; ApG 21,10).

(3) En fastsat tid.--1 Mos 25,24: "Og da hendes dage var fyldt"; Dan 12,13: "Du skal stå op til din loddel ved dagenes ende" (sammenlign 3 Mos 12,6; Dan 2,44).

(4) En historisk periode.--1 Mos 6,4: "Nefilimiterne var på jorden i de dage"; Dom 17,6: "I de dage var der ingen konge i Israel" (sammenlign 1 Sam 3,1; 1 Krøn 5,17; Hos 2,13).

(5) Fortid.--Sl 18,18: "min ulykkes dag"; Sl 77,5: "Jeg har tænkt på de gamle dage" (jf. Mika 7,20; Mal 3,7; Matt 23,30).

(6) Fremtid.--5 Mos 31,14: "Dine dage nærmer sig at du skal dø"; Sl 72,7: "I hans dage skal ...." (sammenlign Ez 22,14; Joel 2,29; Matt 24,19; 2 Pet 3,3; Åb 9,6).

(7) Det evige.--I Dan 7,9; Dan 7,13, hvor Gud kaldes "dagenes gamle".

(8) En tid med muligheder.--Joh 9,4: "Vi må arbejde hans, som sendte mig, værker, medens det er dag; natten kommer, da ingen kan arbejde" (sammenlign Rom 13,12; Rom 13,13; 1 Thess 5,5-8). Se Dag (4) ovenfor.

(9) Frelses tid.--Især henvisende til håbene og udsigterne forbundet med parusien (se Eskatologi i Det nye Testamente). Rom 13,12: "Natten er langt fremskreden, og dagen er nær kommen."

Henry E. Dosker