Dagen før sabbatten

(he paraskeue, "forberedelse"): Betragtet som en forberedelsesdag, i overensstemmelse med 2 Mos 16,23, både før den almindelige sabbat og før en festsabbat (Matt 27,62; Mark 15,42; Luk 23,54; Joh 19,14; Joh 19,31; Joh 19,42). Kl. 15 begyndte hebræerne at tilberede deres mad til den næste dag og at udføre alt arbejde, som det var forbudt at gøre på sabbatten, men som alligevel måtte gøres. De badede og rensede sig, klædte sig i festtøj, dækkede deres borde og tændte deres lamper. På dagen før påske gjorde hebræerne i den senere periode det til deres vigtigste opgave at fjerne al surdej fra huset (1 Kor 5,7). Denne skik med at gøre i det mindste en del af dagen før sabbatten til en helligdag blev anerkendt af romerne i en sådan grad, at jøder ifølge et reskript fra Augustus ikke behøvede at møde i retten efter kl. 15 på sådanne dage. Straffesager blev ikke indbragt for retten på denne dag, og rejser på mere end 12 romerske mil var forbudt. Signalet til forberedelserne blev givet af præsterne ved hjælp af trompeter, som blev blæst seks gange med mellemrum.

Frank E. Hirsch