Dagon

da'-gon (daghon; tilsyneladende afledt fra dagh, "fisk"): Navn på filistrenes gud (ifølge Hieronymus på Es 46,1 filistrenes gud generelt); i Bibelen forbindes Dagon med Gaza (Dom 16), men andetsteds med Ashdod (jf. 1 Sam 1 og 1 Macc 10,83 f; 11,4); i 1 Krøn 10,10 er der sandsynligvis en fejl (jf. stedet 1 Sam 31,10). Guden havde sit tempel ("Dagons hus") og sine præster. Da arken blev erobret af filistrene, blev den ført til Ashdod, hvor den blev anbragt i Dagons hus ved siden af afguden. Men næste morgen blev det fundet, at afguden lå kastet ned foran Herrens ark. Den blev stillet på plads igen; men den følgende dag lå Dagon igen på jorden foran arken, denne gang med hovedet og begge hænder adskildt fra kroppen og liggende på miphtan (ordet tolkes almindeligvis som "tærskel"; ifølge Winckler betyder det "piedestal"); kun kroppen forblev intakt. Det hebraiske siger: "Dagon alene forblev." Uanset om vi griber til en rettelse (dagho, "hans fisk-del") eller ej, ser kommentatorer ud til at have ret i at slutte, at afguden var halvt menneske, halvt fisk. Klassiske forfattere giver denne form til Derketo. Den hellige skribent tilføjer, at derfra og derudaf henholdt præsterne for Dagon og alle de som gik ind i Dagons hus sig fra at træde på Dagons miphtan. Se 1 Sam 5,1-5. Profeten Zefanja (Zak 1,9) taler om en afgudisk praksis som bestod i at springe over miphtan. Septuaginta i 1. Samuel tilføjer faktisk klausulen: "men de var vant til at springe." At springe over tærsklen var sandsynligvis et træk i den filisteriske ritual som hebræerne forklarede på deres egen måde. En gud Dagon synes at være blevet tilbedt af kanaanæerne; se Bet-Dagon.

LITERATUR

Kommentarer til Dommerne og 1. Samuel; Winckler, Altoriental. Forschungen, III, 383.

Max L. Margolis