De elleve

e-lev'-'-n, (hoi hendeka):

De elleve apostle, som var tilbage efter Judas' død. Den bestemte artikel, der bruges, tjener til at betegne dem som en særskilt og bestemt gruppe, hvis helhed ikke blev ødelagt ved tabet af én af de tolv. Kollegiet "de Tolv" var blevet så velkendt, at evangelieforfatterne alle ved lejligheder brugte ordet med den bestemte artikel til at betegne de tolv apostle, som Jesus havde udvalgt. Denne skik bestod stadig, og talordet blev blot ændret, som i: "Senere blev han åbenbaret for de elleve" (Mark 16,14; sammenlign Luk 24,9; Luk 24,33; ApG 2,14). På den anden side bruges substantivet dog også undertiden, som i: "De elleve disciple gik til Galilæa" (Matt 28,16; sammenlign også ApG 1,26). Som et eksempel på brugens fasthed omtaler Paulus de elleve som "de tolv", når han gengiver Jesu tilsynekomster efter hans opstandelse: "Og at han viste sig for Kefas; derefter for de tolv" (1 Kor 15,5).

Walter G. Clippinger