De katolske breve

kath'-o-lik (epistolai katholikai): Til forskel fra de apostolske eller paulinske breve, som var stilet til enkelte menigheder eller personer, blev betegnelsen "katolsk", i betydningen universel eller almindelig, af Origenes og de andre kirkefædre anvendt om de syv breve, der blev skrevet af Jakob, Peter, Johannes og Judas. Allerede i det 3. århundrede kom den til at blive brugt i betydningen "encyklisk", "eftersom," som Theodoret siger, "de ikke er stilet til enkelte menigheder, men almindeligt (katholou) til de troende, enten til jøderne i adspredelsen, sådan som Peter skriver, eller endog til alle, der lever som kristne under den samme tro." Tre andre forklaringer på betegnelsen er blevet givet, nemlig,

(1) at den skulle angive et fælles apostolsk forfatterskab (kun få støtter dette synspunkt);

(2) at den betyder, at de syv breve blev almindeligt modtaget som ægte;

(3) at den henviser til deres læres katolicitet, dvs. ortodokse og autoritative breve i modsætning til kætterske breve, hvis lære var i overensstemmelse med kristen sandhed. Ved en eller anden misforståelse af ordet "katolsk" tolkede den vestlige kirke det som betegnende "kanonisk" og kaldte undertiden disse breve epistolae canonicae. At det oprindeligt blev brugt i betydningen "almindelige" breve, er nu den almindelige opfattelse.

Dette fremgår af deres adressering. Jakob skrev til alle jøder "i adspredelsen", som havde antaget den kristne tro. I sit første brev henvendte Peter sig til de samme kristne, også omfattende hedningeomvendte, bosat i fem provinser i Lilleasien: "udvalgte, som er fremmede i adspredelsen." Hans andet brev er til alle kristne overalt. Johannes' første brev blev tydeligvis skrevet til en kreds af menigheder og bestemt til almindelig brug. Judas havde også alle kristne i tanke, da han sagde "til dem, der er kaldede, elskede i Gud," osv. De tilsyneladende undtagelser er 2 og 3 Joh, stilet til enkeltpersoner, men medregnet blandt de katolske breve, fordi de med rette hører sammen med Johannes' første brev og har værdi for den almindelige læser. Karakteren og indholdet af disse syv breve behandles under deres forskellige overskrifter. Jakobs og Judas' breve hører til den judæiske skole inden for kristendommen; Peters breve til en bred og ikke-partisk trosform, som både omfatter og formidler mellem judaisterne og paulinisterne. Johannes' breve blev skrevet, efter at kirkens indre lærestridigheder var ophørt, og presset fra modstand og vildfarelse udefra havde tendens til at forene hans "små børn" i et nyt fællesskab af kærlighed og åndeligt liv.

Dwight M. Pratt