De ti bud

(2 Mos 34,28; 5 Mos 10,4, randnote “ti ord”), dvs. Dekalogen (se denne), er en sammenfatning af den uforanderlige morallov. Disse bud blev først givet i skriftlig form til Israels folk, da de lå i lejr ved Sinai, omkring halvtreds dage efter at de var kommet ud af Egypten (2 Mos 19,10-25). De blev skrevet med Guds finger på to stentavler. De første tavler blev knust af Moses, da han bragte dem ned fra bjerget (32,19), idet han kastede dem på jorden. På Guds befaling tog han to andre tavler med op på bjerget, og Gud skrev på dem “de ord, som stod på de første tavler” (34,1). Disse tavler blev senere lagt i pagtens ark (5 Mos 10,5; 1 Kong 8,9). Deres senere historie er ukendt. Som helhed kaldes de “pagten” (5 Mos 4,13), og “pagtens tavler” (9,9.11; Hebr 9,4), og “vidnesbyrdet.”

De er åbenlyst “ti” i antal, men deres inddeling er ikke fastlagt; derfor er forskellige måder at nummerere dem på blevet antaget. Jøderne gør “fortalen” til et af buddene og slår derefter det første og det andet sammen. Romersk-katolske og lutheranere slår det første og det andet sammen og deler det tiende i to. Jøderne og Josefus deler dem ligeligt. Lutheranerne og romersk-katolske henfører tre bud til den første tavle og syv til den anden. De græske og reformerte kirker henfører fire til den første og seks til den anden tavle. Samaritanerne føjer til det andet, at Gerizim er bjerget for tilbedelse.