De helliges udholdenhed
På engelsk: Perseverance of the saints
Deres sikre forbliven i en nådestand. Når den troende én gang er retfærdiggjort og genfødt, kan han hverken helt eller endeligt falde bort fra nåden, men vil med sikkerhed holde ud i den og opnå evigt liv.
Denne lære fremgår klart af disse passager: Joh 10,28, 29; Rom 11,29; Fil 1,6; 1 Pet 1,5. Den følger desuden af en overvejelse af (1) de guddommelige beslutningers uforanderlighed (Jer 31,3; Matt 24,22-24; ApG 13,48; Rom 8,30); (2) nådepagtens bestemmelser (Jer 32,40; Joh 10,29; 17,2-6); (3) Kristi forsoning og forbøn (Es 53,6, 11; Matt 20,28; 1 Pet 2,24; Joh 11,42; 17,11, 15, 20; Rom 8,34); og (4) Helligåndens iboen (Joh 14,16; 2 Kor 1,21, 22; 5,5; Ef 1,14; 1 Joh 3,9).
Denne lære er ikke uforenelig med den sandhed, at den troende ikke desto mindre kan falde i alvorlig synd og blive i den en tid.
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst. Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).