Deuel

du'-el, de-u'-el de`u'el, ("Guds viden"): En gaditer, fader til Eliasaf, repræsentanten for Gads stamme i tællingen (4 Mos 1,14), ved afgørelsen af stammen ved indvielsen af alteret (4 Mos 7,42; 4 Mos 7,47) og som leder af Gads stammebørns væbnede styrke i ørkenen (4 Mos 10,20). Kaldet Reuel i 4 Mos 2,14, hvor daleth (d) er blevet forvekslet med resh (r).