Ende

qets, 'ephec, kalah; telos, sunteleo:

Slutninen på noget er dets afslutning, derfor også det endelige formål eller hensigt.

Det er oversættelsen af flere hebraiske og græske ord, især i Det Gamle Testamente qets (ordret »en afskæring«) og andre ord fra samme rod (1 Mos 6,13, »Slutningen på alt kød er kommet for mig«); 'acharith, »bagdel«, oversættes også ofte »slutning« (5 Mos 11,12; Sl 37,37; Sl 37,38, American Revised Version: »Der er en lykkelig slutning for fredsmanden .... De ugudeliges slutning skal afskæres«; English Revised Version »senere slutning« (Sl 37,37), randnote »løn« eller »fremtidig afkomling«; Sl 73,17; Jer 5,31); coph (fra cuph »at nå til en slutning«) oversættes flere gange »slutning« (2 Krøn 20,16; Præd 3,11; Præd 7,2). »Slutning« i betydningen hensigt er oversættelsen af lema`an, »til det formål« (2 Mos 8,22, »til det formål at du kan vide«), og af dibhrah (fra dabhar, »at tale«); Præd 7,14 »til det formål at mennesket ikke skal finde noget efter ham« (Revised Version (British and American) »skal ikke finde ud af noget (som skal være) efter ham«). »Jordas ender« er oversættelsen af 'ephec, »yderpunkter« (5 Mos 33,17; Sl 22,27), også af kanaph, »vinge« (Job 37,3; Job 38,13). Andre ord er netsah, »yderste« (Job 34,36), tequphah, »kredløb«, »omdrejning« (2 Mos 34,22; 2 Krøn 24,23, Revised Version, randnote »omdrejning«), osv. Verbet forekommer næsten udelukkende i formuleringen »at gøre slutning«, som oversættelsen af kalah, »at afslutte«, »fuldende« (1 Mos 17,3; 5 Mos 20,9; Jer 26,8, osv.); også af nalah, »at fuldende« (Es 33,1) og shalam, »at afslutte« (Es 38,12; Es 38,13).

I Dan 9,24 har Iteb-teksten chatham, »at forsegle« (»at fuldende eller afslutte«), men randnoten, fulgt af King James Version, Revised Version (British and American), Driver og de fleste nutidsforskere, har hathem, »at afslutte«, »slutning«, »fuldende«, en forskel på et bogstav, men praktisk set ingen forskel i betydningen »at bringe til slutning«; sammenlign »at afslutte overtrædelsen«, som går forud.

I Det Nye Testamente er det almindelige ord for »slutning« telos »en slutning«, »fuldendelse«, »afslutning« (Matt 10,22; Matt 24,6; Joh 13,1, Revised Version, randnote »til det yderste«; Rom 6,21, »Slutningen på disse ting er død«; Rom 6,22, »slutningen evigt liv; Rom 10,4, Kristus er loven slutning til retfærdighed«; Åb 21,6; Åb 22,13, osv.); ekbasis, »udgang« (Hebr 13,7, Revised Version (British and American) »udfald«); sunteleia, »fuldstændig slutning«, bruges om »verdens slutning« (Matt 13,39; Hebr 9,26); peras, »yderpunkt«, »verdens ender« (Rom 10,18); akros, »et punkt, slutning« (Matt 24,31, »fra den ene slutning af himlen til den anden«). Slutning som hensigt er oversættelsen af eis to, »med sigte på« (ApG 7,19; Rom 1,11; Rom 4,16; 1 Thess 3,13); af eis touto, »til dette« (Joh 18,37; Rom 14,9; 2 Kor 2,9); af pros to, »hen imod dette« (Luk 18,1). »At afslutte« (verbum) er pleroo, »at fylde« (Luk 7,1; ApG 19,21); en gang ginomai, »at blive« (Joh 13,2, »middag værende sluttet«, hvilket Revised Version (British and American) retter, idet den giver »under middag«).

For »slutning« har Revised Version (British and American) »yderste del« (Jos 15,8, osv.), »senere slutning« (Sl 73,17; English Revised Version Sl 37,38; Ordsp 5,4); »udfald« (Dan 12,8, randnote »senere slutning«; Hebr 13,7); »side« (Ez 41,12). Omvendt har den »slutning« for »yderste del« (Jos 15,5); for »side« (5 Mos 4,32); for »konklusion« (Præd 12,13); for »en slutning« (Ordsp 23,18); »en løn«, randnote »følge« eller »fremtid«, hebraisk »senere slutning«; »slutelig« (Hebr 6,16); for »en slutning på« (Job 18,2) »snarer for« (American Standard Revised Version »at jage efter«); for »ved den ene slutning« (Jer 51,31) »på alle sider«; for »til dag og nat kommer til slutning« (Job 26,10) »til lydets og mørkets grænse«; for »have en slutning« (Luk 22,37) »har opfyldelse«, randnote, græsk »slutning«; for »til slutning for« (1 Pet 1,13) »fuldstændig på«; »ved slutningen af« for »i disse sidste dage« (Hebr 1,2); »Hans slutning var nær« for »Han døde« (Hebr 11,22); »dets egen slutning«, i stedet for »for sig selv« (Ordsp 16,4, randnote »hans eget formål«); »og der er ingen slutning på« i stedet for »thi dine overtrædelser er uendelige« (Job 22,5); »til denne slutning« for »derfor« (Mark 1,38; 1 Tim 4,10); for »for denne grund«, »til denne slutning« (Joh 18,37 to gange), »til denne slutning« (1 Pet 4,6); »til denne slutning« for »til dette formål« (ApG 26,16; ApG 26,1); »til hvilket slutning« for »hvorfor« (2 Thess 1,11); »til slutningen« er indsat i 1 Mos 18,19 to gange, og flere andre steder.

For »jordas ender« se ASTRONOMI, afsnit III, 2.

W. L. Walker