Fuldende

ful'-den'-de (kalah; teleo, med andre hebraiske og græske ord): Den rigtige betydning af "fuldende" er at slutte eller fuldføre; så for "fuldende," "fuldført," i King James Version mødes der undertiden i den reviderede version (britisk og amerikansk) ændring til "fuldføre" (Luk 14,28; 2 Kor 8,6), "udføre" (Joh 4,34; Joh 5,36; Joh 17,4), "gjorde ende på at gøre" (2 Krøn 4,11; sammenlign 2 Krøn 24,14), osv. I Jak 1,15 læses der for "synd, når den er fuldEndt," i den reviderede version (britisk og amerikansk) "synd når den er fuldt udviklet," svarende til "avlet" i forrige sætning. Derimod har den reviderede version (britisk og amerikansk) hyppigt "fuldEndt" for andre ord, som "endt" (1 Mos 2,2; 5 Mos 31,30), "udført" (Joh 19,28), "fyldt," "opfyldt" (Åb 15,1; Åb 15,8), osv. Det største bibliske eksempel på ordet er råbet på korset: "Det er fuldEndt" (Tetelestai, Joh 19,30).

W. L. Walker