Fuldstændig

kom-plet': I KJV for pleroo, det udsagnsord der almindeligvis bruges om opfyldelsen af det, der var blevet forudsagt. KJV oversætter dette med »complete« i Kol 2,10; Kol 4,12 for at udtrykke den endelige og hele opnåelse af det, der behandles, så der ikke efterlades noget mere at ønske eller håbe på; ellers gengivet i RV (britisk og amerikansk) (»gjort fuld«). I RV (britisk og amerikansk) forekommer »complete« én gang for græsk artios, fra aro, »at sammenføje«, i 2 Tim 3,17, i betydningen »nøjagtigt udrustet til«, hvor KJV har »perfect«.