Spring til indhold

Fugl

På engelsk: Bird

Easton's Bible Dictionary

Fugle inddeles i Moseloven i to klasser: (1) de rene (3 Mos 1,14-17; 5,7-10; 14,4-7), som blev ofret som slagtoffer; og (2) de urene (3 Mos 11,13-20). Når de blev ofret som slagtoffer, blev de ikke delt, som andre offerdyr blev det (1 Mos 15,10). De nævnes også som føde (5 Mos 14,11). Kunsten at fange vilde fugle med snare omtales (Sl 124,7; Ordsp 1,17; 7,23; Jer 5,27). Syngende fugle nævnes i Sl 104,12; Præd 12,4. Der hentydes til deres skyhed (Hos 11,11). Henvisningen i Sl 84,3 til svalen og spurven kan blot være en sammenligning svarende til: “Hvad hendes hus er for spurven og hendes rede for svalen, det er dine altre for min sjæl.”

International Standard Bible Encyclopedia

Fugl (Fowl)

foul (`oph; peteinon): Ordet er nu i almindelighed begrænset til de større, især de spiselige fugle, men tidligere betegnede det alle flyvende skabninger; i 3 Mos 11,20 har King James Version endda: "alle fugle, der kryber og går på alle fire," 3 Mos 11,21, "alt flyvende kryb, der går på alle fire."

1. Gammeltestamentlige udtryk og henvisninger:

Det ord, der oftest oversættes med "fugl", er `oph fra `uph, "at dække," deraf vinge; det bruges kollektivt om fugle og fjerkræ i almindelighed (1 Mos 1,20, osv.; 1 Mos 19; 1 Mos 20, osv.); `ayit (fra `ut, "at styrte frem") betyder et rovgrisk dyr; eller en rovfugl, brugt kollektivt om rovfugle (1 Mos 15,11 King James Version; Es 18,6 King James Version "fugle"; Job 28,7, "en sti, som ingen fugl kender," Revised Version (britisk og amerikansk) "ingen rovfugl"); i Es 46,11 bruges det som symbol på en erobrer (sammenlign Jer 12,9, "fugl," "rovfugle"; Ez 39,4, "rovgriske fugle"); tsippor, aramaisk tsippar (fra tsaphar, "at kvidre eller pippe"), "en kvidrer," betegner en lille fugl eller spurv (5 Mos 4,17 King James Version; Neh 5,18; Dan 4,14); at give menneskers lig til himlens fugle var et billede på ødelæggelse (5 Mos 28,26 King James Version; 1 Sam 17,44; 1 Sam 17,46; Sl 79,2; Jer 7,33, osv.); barburim, gengivet (1 Kong 4,23) med "fedet fjerkræ" (blandt forsyningerne til Salomos bord for én dag), er sandsynligvis et lydmalende ord, ligesom græsk barbaros, latin murmuro, engelsk babble, måske betegnende gæs ud fra deres kaglen (Gesenius, fra barar, "at rense," med henvisning til deres hvide fjerdragt; men andre afledninger og gengivelser gives). De kan have været ænder eller svaner. De kan have været perlehøns eller duer. Strudsens unger var lækker mad, og da Salomos skibe bragte påfugle, bragte de uden tvivl også besked om, at de var en delikatesse til en konges bord. Tamfjerkræ var ikke almindeligt så tidligt i Israels land, men det kan være blevet bragt af Salomo sammen med andre importvarer fra Østen; på Det Nye Testamentes tid var høns almindelige; ba`al kanaph, "ejer af en vinge," bruges om en fugl af enhver art i Ordsp 1,17. "Forgæves er nettet bredt ud for øjnene af enhver fugl," King James Version randnote hebraisk, "for øjnene af alt, hvad der har en vinge."

2. I den levitiske lov:

I den levitiske lov blev fugle skelnet som rene og urene (3 Mos 11,13; 5 Mos 14,11-20; sammenlign 1 Mos 8,20); de første måtte spises, fordi de levede af korn, frø og grøntsager; de andre var forbudt, fordi de levede af kød og ådsler.

3. Nytestamentlige henvisninger og billedlig brug:

I Det Nye Testamente er det almindelige ord for "fugl" peteinon, "vinget fugl." "Himlens fugle" (Revised Version (britisk og amerikansk) "himlens fugle") fremhæves af vor Herre som eksempler på Guds forsyns omsorg (Matt 6,26; Luk 12,24); i en anden sammenhæng bruges "spurvene" (strouthion), der blev solgt billigt, sandsynligvis som føde (Matt 10,29, "Sælges ikke to spurve for en skilling?" Luk 12,6, "fem .... for to skilling"); at de hurtigt samler frø op fra jorden, bruges til at illustrere de påvirkninger, som gør "ordet" kraftløst (Matt 13,4); at de finder ly i grenene, rigets vækst (Matt 13,32, peteinon); hønens (ornis) beskyttende omsorg for sine kyllinger, hans ønske om at beskytte og frelse Jerusalem (Matt 23,37; sammenlign /APC 2Esdras 1,30; Ruth 2,12); fuglene blev vist i et syn for Peter som hørende til de ting, Gud havde gjort rene (ApG 10,12; ApG 11,6); i Åb 18,2; Åb 19,17; Åb 19,21 er orneon, "fugl," "fjerkræ," en kødædende fugl (Revised Version (britisk og amerikansk) "fugl"), repræsentanten for øde og ødelæggelse.

For "fowls" har American Standard Revised Version "birds" (1 Mos 6,7; 1 Mos 6,20; 1 Mos 7,3; 3 Mos 20,25; ApG 10,12; ApG 11,6; sammen med English Revised Version Matt 6,26; Matt 13,4; Mark 4,4; Mark 4,32; Luk 8,5; Luk 12,24; Luk 13,19); for "every feathered fowl" (Ez 39,17) har Revised Version (britisk og amerikansk) "the birds of every sort"; for "all fowls that creep" (3 Mos 11,20) og for "every flying creeping thing" (3 Mos 11,21), "all winged creeping things."

W. L. Walker

Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).