Fuldender

ful'-den'-der (teleiotes):

Dette ord anvendes på Jesus (Hebr 12,2) og kommer fra teleioo, "at fuldføre," "at gøre fuldkommen"; det betyder således fuldender i betydningen at fuldføre; King James Version "vores tros forfatter og fuldender," den reviderede version (britisk og amerikansk) "forfatterEn (randnote "anfører") og fuldenderen af vor tro"; men "vor" er tilføjet, og i forbindelsen hvori passagen står--efter de eksempler, der er anført, af troens kraft--er det bedste gengivelse sandsynligvis "Føreren (eller Anføreren) og Fuldenderen af Troen," det vil sige af den tro, som er blevet illustreret af dem, der nævnes i Hebr 11, som er "en stor sky af vidner" til troens kraft; men frem for alt "skuende til Jesus, vor Fører" i hvem den blev fuldkommengjort, som det vises i det følgende: "som for glæden, der var sat for ham, tålmodig udholdt korset," osv. "I sin menneskelige natur udstillede Han Troen i dens højeste form, fra først til sidst, og idet Han således stillede sig i spidsen for den store skare af Troens helte, fuldendte Han Troen, kilden til deres styrke, til sin mest fuldkomne fuldkommenhed og til dens mest ophøjet triumf" (Westcott).

W. L. Walker