Fuldkommen; fuldkommenhed

pur'-fekt, per-fek'-shun (shalem, tamim; teleios, teleiotes):

1. I Det Gamle Testamente:

"Fuldkommen" i Det Gamle Testamente er oversættelsen af shalem, "afsluttet", "hel", "fuldstændig", brugt (undtagen i 5 Mos 25,15, "fuldkommen vægt") om personer, f.eks. et "fuldkomment hjerte", dvs. helt eller fuldstændigt hengivet til Jahve (1 Kong 8,61 osv.; 1 Krøn 12,38; Es 38,3 osv.); tamim, "fuldstændig", "fuldkommen", "sund eller uden fejl", bruges også om personer og om Gud, hans vej og lov ("Noa var en retfærdig mand og fuldkommen", Revised Version randnote "udadlelig" (1 Mos 6,9); "Hvad Gud angår, er hans vej fuldkommen" (Sl 18,30); "Jahves lov er fuldkommen" (Sl 19,7) osv.); tam, med samme betydning, forekommer kun i Job, undtagen to gange i Salmerne (Job 1,1; Job 1,8; Job 2,3 osv.; Sl 37,37; Sl 64,4); kalil, "fuldstændig", og forskellige andre ord oversættes med "fuldkommen".

Fuldkommenhed er oversættelsen af forskellige ord, som kun én gang oversættes sådan: kalil (Klag 2,15); mikhlal, "fuldstændighed" (Sl 50,2); minleh, "ejendom" (Job 15,29, King James Version "heller ikke skal de forlænge dens fuldkommenhed på jorden", American Standard Revised Version "heller ikke skal deres ejendomme udvides på jorden", randnote "deres afgrøde bøjer sig mod jorden"; English Revised Version bytter om på denne tekst og randnoten); tikhlah, "fuldstændighed" eller "fuldkommenhed" (Sl 119,96); takhlith (to gange), "ende", "fuldstændighed" (Job 11,7, "Kan du udfinde den Almægtige til fuldkommenhed?" 28,3, "udforsker alt til den yderste grænse" RV (britisk og amerikansk), KJV, RV (britisk og amerikansk) "til den fjerneste grænse"; sammenlign Job 26,10, "til grænserne mellem lys og mørke"); tom, "fuldkommen", "fuldstændighed" (Es 47,9, KJV "De skal komme over dig i deres fuldkommenhed", RV (britisk og amerikansk) "i deres fulde mål"). RV-randnoten giver betydningen af "Urim og Tummim" (2 Mos 28,30 osv.) som "Lysene og Fuldkommenhederne".

2. I Det Nye Testamente:

I Det Nye Testamente er "fuldkommen" sædvanligvis oversættelsen af teleios, primært "som har nået enden", "målet", "grænsen", deraf "fuldstændig", "hel", "fuldkommen" (Matt 5,48, "I skal derfor være fuldkomne, ligesom jeres himmelske Fader er fuldkommen"; Matt 19,21, "hvis du vil være fuldkommen"; Ef 4,13, KJV "indtil vi alle når frem .... til en fuldkommen mand", RV (britisk og amerikansk) "fuldvoksen"; Fil 3,15, "så mange som er fuldkomne", American Revised Version randnote "fuldvoksne"; 1 Kor 2,6; Kol 1,28, "fuldkommen i Kristus"; 4,12; Jak 3,2 randnote osv.).

Andre ord er teleioo, "at fuldkommengøre", "at bringe til ende", "fuldføre" (Luk 13,32, "På den tredje dag bliver jeg fuldkommengjort", RV-randnote "fuldender mit løb"; Joh 17,23, "fuldkommengjort til ét"; 2 Kor 12,9; Fil 3,12, RV (britisk og amerikansk) "gjort fuldkommen"; Hebr 2,10 osv.); også epiteleo, "at føre igennem til en ende" (2 Kor 7,1, "idet vi fuldender hellighed i gudsfrygt"; Gal 3,3, "Bliver I nu gjort fuldkomne ved kødet?" KJV, RV (britisk og amerikansk) "fuldkommengjort i kødet", randnote "Gør I nu en ende i kødet?"); katartizo, "at gøre helt rede", "at gøre fuldstændig", oversættes "fuldkommen", "at fuldkommengøre" (Matt 21,16, "fuldkommengjort lovprisning"; Luk 6,40, "Enhver, når han er fuldkommengjort, skal være som sin lærer"; 1 Kor 1,10; 2 Kor 13,11, "bliv fuldkommengjort"; 1 Thess 3,10; 1 Pet 5,10, RV-randnote "genoprette"); akribos, "nøjagtigt", "omhyggeligt", oversættes "fuldkommen" (Luk 1,3, "efter at have haft fuldkommen forståelse", RV (britisk og amerikansk) "efter at have eftersporet .... nøjagtigt"; ApG 18,26 KJV, RV (britisk og amerikansk) "mere nøjagtigt"). Vi har også artios, "udrustet", "fuldkommengjort" (2 Tim 3,7, RV (britisk og amerikansk) "fuldstændig"); pleroo, "at fylde", "at gøre fuld" (Åb 3,2, American Standard Revised Version "fuldkommengjort", English Revised Version "opfyldt"); katartismos, "fuldstændig tilpasning", "fuldkommengørelse" (Ef 4,12, "til de helliges fuldkommengørelse").

Fuldkommenhed er oversættelsen af katartisis, "grundig tilpasning", "egnethed" (2 Kor 13,9, RV (britisk og amerikansk) "fuldkommengørelse"); af teleiosis (Hebr 7,11); af teleiotess (Hebr 6,1, RV-randnote "fuld vækst"); det oversættes "fuldkommenhed" (Kol 3,14); "fuldkommenhed" i Luk 8,14 er oversættelsen af telesphoreo, "at føre frem til fuldførelse eller fuldkommenhed". I Apokryferne er "fuldkommen", "fuldkommenhed" osv. for størstedelens vedkommende oversættelsen af ord fra telos, "enden", f.eks. Salomos Visdom 4,13; Siraks Bog 34,8; 44,17; 45,8, suntelia "fuld ende"; 24,28; 50,11.

RV (britisk og amerikansk) har "fuldkommen" for "retskaffen" (2 Sam 22,24; 2 Sam 22,26 to gange); for "sund" (Sl 119,80); for "udføre" (Fil 1,16); for "ubesmittet" (Sl 119,1, randnote "retskaffen på vej"); for "fuldkommen fred, og på et sådant tidspunkt" (Ezra 7,12), "fuldkommen og så videre"; for "Han gør min vej fuldkommen" (2 Sam 22,33), "Han leder den fuldkomne på hans vej", randnote "eller, `sætter fri.' Ifølge en anden læsemåde: `leder min vej i fuldkommenhed'"; "skal selv fuldkommengøre", randnote "genoprette", for "gøre jer fuldkomne" (1 Pet 5,10); "fuldender" for "afslutter" (Hebr 12,2); "fuldkomment" er udeladt i RV (britisk og amerikansk) (Matt 14,36); "sæt jeres håb fuldkomment på" for KJV "håb til enden på" (1 Pet 1,13).

3. Det kristne ideal:

Fuldkommenhed er det kristne ideal og mål, men eftersom det, Gud har sat foran os, er uendeligt--"I skal derfor være fuldkomne, ligesom jeres himmelske Fader er fuldkommen" (Matt 5,48)--må absolut fuldkommenhed for altid ligge uden for rækkevidde, ikke blot for noget menneske, men for noget endeligt væsen; det er et guddommeligt ideal, der for altid skinner foran os, kalder os opad og gør endeløs fremgang mulig. Som bemærket ovenfor var det fuldkomne menneske, i Det Gamle Testamentes udtryk, det menneske hvis hjerte sandt eller helt var viet til Gud. Kristen fuldkommenhed må også have sit sæde i et sådant hjerte, men den indebærer hele livsførelsen og hele mennesket, formet derefter efterhånden som kundskaben vokser og lejligheden opstår, eller kan findes. Der kan naturligvis være en relativ fuldkommenhed, f.eks. hos barnet som barn sammenlignet med mandens. Den kristne bør stadig bevæge sig fremad mod fuldkommenhed, idet han ser hen til ham, som er i stand til at "gøre jer fuldkomne i alt godt (eller i enhver god gerning) til at gøre hans vilje, idet han virker i os det, som er velbehageligt i hans øjne, ved Jesus Kristus, hvem æren tilhører i evighedernes evigheder. Amen (Hebr 13,21).

W. L. Walker