Fygelus; Fygellus

fi-je'-lus, fi-jel'-us (Phugellos; Tischendorf og Westcott og Hort, The New Testament in Greek, læser sammen med andre Phugelos, Phygellus eller Phygelus (2 Tim 1,15); KJV): En af de kristne, der svigtede Paulus på tidspunktet for hans andet fangenskab i Rom. Paulus nævner ham, sammen med Hermogenes, som en af dem »der er i Asien«, og som dengang vendte sig bort fra ham. Meningen kan være, at Fygelus og Hermogenes, sammen med andre indfødte kristne fra den prokonsulære provins Asien, var i Rom, da han anden gang blev ført frem for kejserens domstol, og at de ikke blot havde undladt at tage skridt til at stå ved hans side og støtte ham, men at de havde svigtet ham.

Men betydningen kan også være, at Fygelus' og Hermogenes' bortvenden fra Paulus ikke fandt sted i Rom, men i selve Asien.

Tiderne under og umiddelbart efter den neronske forfølgelse var mere frygtelige, end man let kan forestille sig, og fristelsen til at opgive det kristne navn var stærk, og det i stor målestok. Et stort fællesskab som den kristne menighed i Efesos eller i Rom mærkede det frygtelige pres fra de tider, hvor mennesker for blot et ord--et ord, som dog fornægtede Herren, der havde købt dem--straks blev befriet fra forfølgelse, fra tab af ejendom eller hjem og fra døden. Første Petersbrev vidner om, hvor langt eftervirkningerne af den neronske forfølgelse havde bredt sig fra Rom, hvor den var begyndt. Peter beder de kristne om ikke at give efter under »den brændende prøvelse«, som prøver dem (1 Pet 4,12), og dem, han således henvender sig til, var medlemmer af menigheden i hele Pontus, Galatien, Kappadokien, Asien og Bitynien (1 Pet 1,1). Brevene til de syv menigheder i Asien i Apokalypsen viser også, hvor hårdt forfølgelsen havde raset i hele denne provins.

Se FORFØLGELSE.

Men ud over fristelsen til at fornægte Kristi navn og vende tilbage til hedenskab eller til jødedom var der også en anden fristelse, som pressede nogle af menighederne: fristelsen til at forkaste Paulus' autoritet. Mange steder i Det Nye Testamente viser, hvordan Paulus' navn undertiden blev sat meget lavt, og hvordan hans autoritet blev forkastet, f.eks. af personer i Korinth og i menighederne i Galatien.

Det, der siges her, er, at der blandt de kristne i den prokonsulære provins Asien, dvs. i Efesos og menighederne i Kayster-dalen, var et udbredt frafald fra den loyalitet mod Paulus, som man måtte forvente af dem, der skyldte ham alt, hvad de ejede af kundskab om Kristi frelse. »Alle, der er i Asien, vendte sig bort fra mig; blandt dem er Fygelus og Hermogenes.« Alt i alt opfyldes alle de nødvendige betingelser for disse ord ved en henvisning til Rom og til Paulus' omgivelser dér, og måske er dette den sandsynligste betydning.

Se HERMOGENES.

John Rutherfurd