Galatien

Er blevet kaldt Østens “Gallien”, idet romerske forfattere kaldte dets indbyggere Galli. De var en blanding af gallere og grækere og blev derfor kaldt Gallo-Graeci, og landet Gallo-Graecia. Galaterne var oprindelig en del af den store keltiske folkevandring, som invaderede Makedonien omkring 280 f.Kr. De blev indbudt af kongen af Bithynien til at drage over til Lilleasien for at hjælpe ham i hans krige. Der slog de sig til sidst ned, og da de blev styrket af nye tilkomne fra samme stamme fra Europa, oversvømmede de Bithynien og ernærede sig ved at plyndre nabolandene. De var store krigere og lod sig leje som lejesoldater, undertiden kæmpende på begge sider i tidens store slag. Til sidst kom de under Roms magt i 189 f.Kr., og Galatien blev en romersk provins i 25 f.Kr.

Denne provins Galatien, inden for hvis grænser disse keltiske stammer var indesluttet, var den centrale del af Lilleasien.

Under sin anden missionsrejse besøgte Paulus, ledsaget af Silas og Timotheus (ApG 16,6), “Galatiens område”, hvor han blev opholdt af sygdom (Gal 4,13), og han fik således længere anledning til at prædike evangeliet for dem. På sin tredje rejse drog han gennem “hele Galatiens land og Frygien i rækkefølge” (ApG 18,23). Krescens blev sendt dertil af Paulus hen imod slutningen af hans liv (2 Tim 4,10).