Gallio
Easton's Bible Dictionary
Den ældre bror til filosoffen Seneca, som var lærer for og i en periode minister under kejser Nero. Han var “landshøvding”, dvs. prokonsul, som i Revised Version, over Akaja under kejser Claudius, da Paulus besøgte Korinth (ApG 18,12). Det ord, Lukas her bruger til at beskrive Gallios rang, viser hans nøjagtighed. Akaja var en senatorisk provins under Claudius, og guvernøren over en sådan provins blev kaldt en “prokonsul.” Hans samtidige omtaler ham som “den milde Gallio”, og han beskrives som en meget afholdt og kærlig mand. Da jøderne førte Paulus frem for hans domstol med anklagen om, at han overtalte “mennesker til at dyrke Gud i strid med loven” (18,13), nægtede han at høre på dem og “drev dem bort fra dommersædet” (18,16).
International Standard Bible Encyclopedia
gal'-i-o (Gallion): Den romerske stedfortræder eller prokonsul i Akaja, for hvem Paulus blev slæbt af sine jødiske anklagere under apostlens første besøg i Korinth, på hans anden missionsrejse (ApG 18,12-17). Retssagen varede ikke længe. Skønt Gallio udstrakte sin beskyttelse til den jødiske religion som en af de religioner, staten anerkendte, afviste han med foragt jødernes påstand om, at deres lov var bindende for alle. I prokonsulens øjne var den eneste lov, der havde almen gyldighed, den romerske lov og den sociale moral; efter ingen af disse kunne fangen anklages. Derfor befalede han uden engang at vente på at høre Paulus' forsvarstale sine liktorer at rydde retten. Selv den efterfølgende behandling, som Sosthenes, synagogeforstanderen, blev udsat for, var ham ligegyldig. Pryglingen af Sosthenes tilskrives i forskellige tekstlæsninger »jøder« og »grækere«, men hændelsen omtales af Apostlenes Gerningers forfatter for at vise, at folkets sympati lå hos Paulus, og at Gallio ikke gjorde noget forsøg på at undertrykke den. Gallio er ofte blevet fremhævet som typisk for en, der er ligeglad med eller uinteresseret i religion; men i den beretning, der gives om ham i Apostlenes Gerninger, udviste han blot en holdning, der var karakteristisk for den måde, hvorpå romerske statholdere betragtede tidens religiøse stridigheder (jf. også Lysias; Feliks; Festus). Oplært gennem sine administrative pligter til praktisk tænkning og præcist sprog nægtede han at dømme i de kivsmål, der tilhørte det, han betragtede som en obskur religiøs sekt, hvis lov for ham var spidsfindigt ordkløveri om »ord og navne«.
Ifølge udenkanoniske henvisninger var Gallios oprindelige navn Marcus Annaeus Novatus, men dette blev ændret, da han blev adopteret af retorikeren Lucius Junius Gallio. Han blev født i Cordova, men kom til Rom under Tiberius' regering. Han var bror til filosoffen Seneca, som, ligesom Statius, omtaler hans venlige væsen. Da Akaja af Claudius i 44 e.Kr. igen blev gjort til en prokonsulær provins, må Gallios tiltrædelse af embedet have fundet sted efter denne dato og er forskelligt blevet dateret til 51-53 e.Kr. (jf. også Knowling i The Expositor's Greek Testament, II, 389-92).
C. M. Kerr
Se også
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).