Spring til indhold

Ondskab

På engelsk: EVIL THING

International Standard Bible Encyclopedia

(to kakon, flertal i Luk 16,25):

Ondskab kan være de onde menneskers tanker, deres planer eller deres gerninger; eller de ting, mennesker lider for deres egne synder; eller de onder, som følger af andres fejl. I det mørke billede af de faldne mennesker i Rom 1,30 optræder "opfindere af ondskab". "Den onde mand frembringer ondskab af sit onde skattekammer" (Matt 12,35). Mennesker skal ikke længes efter ondskab (1 Kor 10,6). Det at fiksere sit sind på dette med begærlighed fører til øget uret. "Den gudløses mund udgyder ondskab" (Ordsp 15,28). Den rige mand havde gode ting i sit liv, men brugte dem ikke til Guds ære eller menneskers vel. Den fattige havde ondskab: sygdom, nagenhed, sult. Billedet ændrer sig efter døden (Luk 16,25).

David Roberts Dungan

International Standard Bible Encyclopedia

Ondskab (Wickedness)

wik'-ed-nes:

1. I Det Gamle Testamente:

Tilstanden af at være ond; en mental tilsidesættelse af retfærdighed, ret, sandhed, ære og dyd; ondt i tanke og liv; fordærv; syndighed; forbryderiskhed. Se SYND. Mange ord gengives med "ondskab". Der er mange synonymer for ondskab på engelsk og også på hebraisk. Stolthed og forfængelighed fører til den: "Alle de stolte og alle, der øver ondskab (rish`ah), skal blive som strå" (Mal 4,1). Beslægtet med dette er ordet `awen, "uretfærdighed", "tomhed": "Hun spiser og tørrer sin mund og siger: Jeg har ikke gjort nogen ondskab" (Ordsp 30,20). Dernæst har vi ordet hawwah, der betyder "fortræd", "ulykke", og som kommer af en indre hensigt rettet mod det onde: "Se, dette er manden, der ikke gjorde Gud til sin styrke, men stolede på sin store rigdom og gjorde sig stærk i sin ondskab" (Sl 52,7); zimmah, "ondskab" i tanke, næret kødelighed eller lyst: "Hvis en mand tager en kvinde og hendes mor, er det ondskab" (3 Mos 20,14); `awlah, "fordrejethed": "Heller ikke skal ondskabens børn plage dem mere, som i begyndelsen" (2 Sam 7,10). Ordet for ondt ra`) bruges mange gange til at betegne ondskab: "Husk al deres ondskab" (Hos 7,2). Ondskab synes, ligesom alle former og tanker af uret, der holdes varme i sindet, at være noget, der vokser; den begynder med en tanke, dernæst en handling, så en karakter og til sidst en skæbne. Selv i dette liv tiltager mennesker i ondskab, indtil de har mistet alt ønske om det, der er godt i Guds og gode menneskers øjne; mændene i Esajas' syn synes at være i en tilstand, som menneskehjertet ikke kan komme ud over: "Ve dem, der kalder ondt for godt og godt for ondt; som sætter mørke for lys og lys for mørke" (Es 5,20). Betydningsnuancer tilføjes af ord som roa`, "ondt", "slethed": "Giv dem efter deres værk og efter ondskaben i deres gerninger" (Sl 28,4). Og resha` eller rish`ah giver også den almindelige tanke om uret, ondskab. Profeterne var stærke i deres fordømmelser af al uretfærdighed og fordrejethed og i deres forkyndelse af Guds forbandelse, som med sikkerhed ville følge.

2. I Det Nye Testamente:

Ondskab, ondsindethed, ondt i tanke og hensigt fremstilles ved ordet poneria: "Men Jesus gennemskuede deres ondskab og sagde: Hvorfor sætter I mig på prøve, I hyklere?" (Matt 22,18). Jesus peger på oprindelsen til al uret: "For indefra, ud af menneskenes hjerte, udgår onde tanker .... ondskab, svig, tøjlesløshed .... alle disse onde ting udgår indefra og gør mennesket urent" (Mark 7,21-23). Se Imitation of Christ, xiii, 5.

David Roberts Dungan

Kilde: International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis).