Helvede

Afledt af det saksiske helan, at dække; deraf det tildækkede eller det usynlige sted. I Skriften er der tre ord, som gengives sådan:

Sheol, som forekommer i Det Gamle Testamente femogtres gange. Ordet sheol er afledt af et rodord, der betyder “at spørge,” “kræve”; deraf umættelighed (Ordsp 30,15, 16). Det gengives “grav” enogtredive gange (1 Mos 37,35; 42,38; 44,29, 31; 1 Sam 2,6, osv.). Revisorerne har bevaret denne gengivelse i de historiske bøger med det oprindelige ord i randnoten, mens de i de poetiske bøger har vendt denne regel om.

I enogtredive tilfælde i KJV gengives dette ord “helvede,” stedet for legemsløse ånder. Sheols beboere er “de dødes forsamling” (Ordsp 21,16). Det er (a) de ugudeliges bolig (4 Mos 16,33; Job 24,19; Sl 9,17; 31,17, osv.); (b) de godes (Sl 16,10; 30,3; 49,15; 86,13, osv.).

Sheol beskrives som dybt (Job 11,8), mørkt (10,21.22), med bomme (17,16). De døde “går ned” til det (4 Mos 16,30, 33; Ez 31,15, 16, 17).

Det græske ord hades i Det Nye Testamente har samme betydningsområde som sheol i Det Gamle Testamente. Det er et fængsel (1 Pet 3,19), med porte og bomme og låse (Matt 16,18; Åb 1,18), og det er nedad (Matt 11,23; Luk 10,15).

De retfærdige og de ugudelige er adskilt. De salige døde er i den del af hades, der kaldes paradis (Luk 23,43). De siges også at være i Abrahams skød (Luk 16,22).

Gehenna betegner i de fleste af sine forekomster i det græske Nye Testamente de fortabtes sted (Matt 23,33). Den frygtelige karakter af deres tilstand dér beskrives med forskellige billedlige udtryk (Matt 8,12; 13,42; 22,13; 25,30; Luk 16,24, osv.).