Kapernaum

Nahums by, en galilæisk by, der ofte nævnes i historien om vor Herre. Den nævnes ikke i Det Gamle Testamente. Efter at vor Herre var blevet fordrevet fra Nazaret (Matt 4,13-16; Luk 4,16-31), blev Kapernaum hans “egen by.” Den var skueplads for mange handlinger og begivenheder i hans liv (Matt 8,5, 14, 15; 9,2-6.10-17; 15,1-20; Mark 1,32-34 osv.). Indbyggernes ubodfærdighed og vantro, efter de mange beviser vor Herre gav blandt dem på sandheden i hans sendelse, bragte en streng domsforkyndelse over dem (Matt 11,23).

Den lå på den vestlige bred af Galilæas Sø. “Gennesarets land,” nær ved, hvis den ikke lå i det, var et af de mest frugtbare og tætbefolkede områder i Israels land. Denne by lå ved den store hovedvej fra Damaskus til Akko og Tyrus. Den er blevet identificeret med Tell Hum, omkring to miles sydvest for det sted, hvor Jordan løber ud i søen. Her findes omfattende ruiner af mure og fundamenter, og også resterne af, hvad der må have været en smuk synagoge, som man har formodet kan have været den, som officeren byggede (Luk 7,5), og hvor vor Herre ofte underviste (Joh 6,59; Mark 1,21; Luk 4,33). Andre har formodet, at byens ruiner skal findes ved Khan Minyeh, omkring tre miles længere mod syd på søbredden. “Hvis Tell Hum er Kapernaum, er de omtalte rester uden tvivl ruinerne af den synagoge, som den romerske officer byggede, og et af de helligste steder på jorden. Det var i denne bygning, at vor Herre holdt den velkendte tale i Joh 6; og det var ikke uden en vis mærkelig følelse, at vi, da vi vendte en stor stenblok om, fandt krukken med manna indgraveret på dens flade og mindedes ordene: ‘Jeg er det livets brød: jeres fædre spiste manna i ørkenen og er døde.’”, (The Recovery of Jerusalem.)