Esdraelon

Den græske form af det hebraiske “Jizre’el”, navnet på den store slette (af de lokale kaldt Merj Ibn Amer, dvs. “Amers søns eng”), som strækker sig tværs over det centrale Israels land fra Jordan til Middelhavet og adskiller bjergkæderne Karmel og Samaria fra Galilæas bjerge. Den strækker sig omkring 14 miles fra nord til syd og 9 miles fra øst til vest. Den afvandes af “den gamle flod” Kishon, som løber vestpå til Middelhavet. Fra foden af Tabor-bjerget forgrener den sig i tre dale: den nordlige går mellem Tabor og Lille Hermon (Dom 4,14); den sydlige mellem Gilboa-bjerget og En-gannim (2 Kong 9,27); mens den centrale del, den egentlige “Jizre’el-dal”, løber ud i Jordandalen (som ligger omkring 1.000 fod lavere end Esdraelon) ved Bet-Shean. Her vandt Gideon sin store sejr over midjanitterne (Dom 7,1-25). Her besejrede Barak også Sisera, Sauls hær blev besejret af filistrene, og kong Josija blev dræbt, mens han kæmpede forklædt mod Neko, Egyptens konge (2 Krøn 35,20-27; 2 Kong 23-29). Denne slette er med rette blevet kaldt “Israels lands slagmark”. “Den har været et udvalgt sted for lejre i enhver kamp, der er ført i dette land, fra Nebukadnezars dage, assyrernes konge, i historien om hvis krige mod Arphaxad den nævnes som Esdraelons Store Slette, og frem til Napoleon Bonapartes ulykkelige march fra Egypten ind i Syrien. Jøder, hedninger, saracenere, korsfarere, franskmænd, egyptere, persere, drusere, tyrkere og arabere, krigere fra alle folkeslag under himlen, har slået deres telte op på sletten og har set deres nationers forskellige bannere våde af duggen fra Tabor og Hermon” (Dr. Clark).