Hjørnesten

kor'-ner ston (pinnah, zawith; akrogoniaios): En del af offentlige eller imponerende bygninger, som der til alle tider og i mange folkeslag er blevet tillagt betydning, både på grund af dens faktiske funktion og dens billedlige betydning. Almindeligvis er dens brug i Bibelen billedlig eller symbolsk. Den oprindelige betydning var uden tvivl en vigtig sten, som blev lagt ved en bygnings fundament.

(1) Hos kana'anæerne, som gik forud for Israel i besiddelsen af Kanaan, synes lægningen af hjørnestenen at have været en højhellig og imponerende ceremoni. Under denne vigtige sten i templer eller andre store bygningsværker blev børns eller ældre personers kroppe lagt, idet bygningen blev indviet ved et sådant menneskeoffer (se BEFÆSTNING, II, 1). Dette var en af mange afskyelige riter og skikke, som Israel skulle udrydde. Det kan kaste lys over den forbandelse, der blev udtalt over genopbygningen af Jeriko (Jos 6,26; se PEFS, januar 1904, juli 1908).

Se KANAAN.

(2) Henvisninger i Det Gamle Testamente.--Det hebraiske ord pinnah, "hjørne", findes eller forudsættes i hvert tilfælde, hvor denne tanke forekommer. Det er afledt af en rod, der betyder "at vende", og betyder "vending" og derfor "kant" eller "hjørne". Almindeligvis bruges det sammen med 'ebhen, "sten" (Sl 118,22); eller det kan forekomme alene, idet det gennem hyppig brug selv har overtaget hele det tekniske udtryk og dets idé (Zak 10,4 KJV).

Billedlig brug:

Selv om alle passagerne peger på stenen ved hjørnet, synes der at være to opfattelser:

(a) grundstenen, som bygningsværket hvilede på (Job 38,6; Es 28,16; Jer 51,26); eller

(b) den øverste sten eller slutsten, som bandt det sidste skifte sammen (Sl 118,22; Zak 4,7); i begge tilfælde er det en vigtig sten eller nøglesten og et billede på Messias, som er "den Første og den Sidste".

I Job 38,6 udtrykker det smukt i billeder jordens stabilitet, som Jahve skabte. I Zak 10,4 fremstilles lederen eller herskeren i den messianske tidsalder ved hjørnestenen. Den gamle tradition om den ene manglende sten, da templet var under opførelse, afspejles i eller er blevet foranlediget af Sl 118,22 (Midrash citeret af Pusey under Zak 4,7). Det er sandsynligt, at vi i Sl 144,12 ikke bør læse "hjørnesten", men "hjørnesøjler" eller støtter (sammenlign de græske karyatider), fra et andet hebraisk ord, zawith, Brown, Driver og Briggs, Hebrew and English Lexicon of the Old Testament, under ordet

(3) Passager i Det Nye Testamente.--Sl 118,22 citeres og udlægges som opfyldt i Jesus Kristus i en række passager: Matt 21,42; Mark 12,10; Luk 20,17; ApG 4,11 og 1 Pet 2,7; det er også det tydelige grundlag for Ef 2,20. Es 28,16 citeres to gange i Det Nye Testamente: Rom 9,33, fra Septuaginta kombineret med ordene fra Es 8,14, og i 1 Pet 2,6, som citeres med nogen variation fra Septuaginta. De gammeltestamentlige passager blev af rabbinerne forstået som messianske, og de blev med rette anvendt sådan af Det Nye Testamentes forfattere.

Se også hus.

Edward Mack