Hjemsøgelse

viz-i-ta'-shun, vis-(pequddah; episkope): I bibelske skrifter den guddommelige undersøgelse eller prøvelse af menneskers karakter og gerninger med henblik på at tildele dem deres rette lod, enten som belønning eller som tugtelse; en guddommelig tildeling af barmhjertighed eller straf.

(1) I almindelig betydning: "Hjemsøgt efter alle menneskers hjemsøgelse" (4 Mos 16,29), dvs. ved naturlig død, menneskers sædvanlige lod, i modsætning til en ulykkelig død; "Hun skal have frugt ved sjæles hjemsøgelse" (Salomos Visdom 3,13 KJV), dvs. på den guddommelige doms tid. Således Siraks Bog 18,20 og måske 1 Pet 2,12.

(2) I god betydning, om Guds omsorg, forsyn og barmhjertighed: "Din hjemsøgelse (RV randnote "omsorg") har bevaret min ånd" (Job 10,12). Således Luk 19,44, og ifølge nogle 1 Pet 2,12 (se ovenfor).

(3) Hyppigst i ond betydning, om ulykke eller nød betragtet som guddommelig straf: "Hvad vil I gøre på hjemsøgelsens dag og i den ødelæggelse, som kommer langt borte fra?" (Es 10,3). Således Jer 8,12; Jer 10,15; Jer 11,23; Jer 23,12; Jer 46,21; Jer 48,44; Jer 50,27; Jer 51,18; Hos 9,7; Mika 7,4; Salomos Visdom 14,11.

D. Miall Edwards