Bygning

Hos jøderne var byggeriet tilpasset landets klima og forhold. De overtog sandsynligvis den slags arkitektur til deres boliger, som de fandt allerede eksisterende, da de kom ind i Kanaan (5 Mos 6,10; 4 Mos 13,19). Fønikiske kunsthåndværkere (2 Sam 5,11; 1 Kong 5,6, 18) hjalp ved opførelsen af kongepaladset og templet i Jerusalem. Fremmede hjalp også ved genopbygningen af templet efter eksilet (Ezra 3,7).

I 1 Mos 11,3, 9, har vi det første nedskrevne eksempel på opførelsen af bygninger. Byerne på Shinars slette blev grundlagt af Sems efterkommere (10,11.12.22).

Israelitterne var af erhverv hyrder og boede i telte (1 Mos 47,3); men fra den tid, da de kom ind i Kanaan, blev de byboere og boede i huse bygget af den kalksten, der fandtes i Israels land. Der blev bygget meget på Salomos tid. Foruden de bygninger, han fuldførte i Jerusalem, byggede han også Ba'alat og Tadmor (1 Kong 9,15, 24). Mange af Israels og Judas konger var optaget af at opføre forskellige bygninger.

Herodes og hans sønner og efterfølgere restaurerede templet og byggede befæstninger og andre bygningsværker af stor pragt i Jerusalem (Luk 21,5).

De redskaber, der blev brugt ved byggeri, nævnes som lodsnoren (Am 7,7), målestokken (Ez 40,3) og saven (1 Kong 7,9).

De troende er “Guds bygning” (1 Kor 3,9); og himlen kaldes “en bygning fra Gud” (2 Kor 5,1). Kristus er det eneste fundament for sin kirke (1 Kor 3,10-12), som han også er bygmester for (Matt 16,18).