Honning

Hebr. ya’ar, forekommer kun 1 Sam 14,25, 27, 29; Højs 5,1, hvor det betegner biers honning. Egentlig betyder ordet en skov eller et krat og henviser til honning, der findes i skove.

Nopheth, honning, der drypper (Sl 19,10; Ordsp 5,3; Højs 4,11).

Debash betegner bihonning (Dom 14,8); men også ofte en vegetabilsk honning, der udskilles fra træer (1 Mos 43,11; Ez 27,17). I disse passager kan det sandsynligvis betyde “dibs,” eller druesirup, dvs. saften af modne druer kogt ind til en tredjedel af sin mængde.

Tsuph, honningkagens celler fyldt med honning (Ordsp 16,24; Sl 19,10).

“Vild honning” (Matt 3,4) kan have været den vegetabilske honning, der udskilles fra træer, men var snarere honning, som bier havde lagret i klipper eller i træer (5 Mos 32,13; Sl 81,16; 1 Sam 14,25-29).

Kanaan var et “land, der flyder med mælk og honning” (2 Mos 3,8). Mælk og honning hørte i de tidligere tider til de vigtigste lækkerier, ligesom de nu gør blandt beduinerne; og smør og honning nævnes også blandt fødevarer (Es 7,15). De gamle brugte honning i stedet for sukker (Sl 119,103; Ordsp 24,13); men når den blev indtaget i store mængder, gav den kvalme, en kendsgerning der henvises til i Ordsp 25,16, 17 for at indprente mådehold i nydelser. Honning og mælk bruges også som billede på liflig tale (Højs 4,11).