Honning
På engelsk: Honey
Easton's Bible Dictionary
Hebr. ya’ar, forekommer kun 1 Sam 14,25, 27, 29; Højs 5,1, hvor det betegner biers honning. Egentlig betyder ordet en skov eller et krat og henviser til honning, der findes i skove.
Debash betegner bihonning (Dom 14,8); men også ofte en vegetabilsk honning, der udskilles fra træer (1 Mos 43,11; Ez 27,17). I disse passager kan det sandsynligvis betyde “dibs,” eller druesirup, dvs. saften af modne druer kogt ind til en tredjedel af sin mængde.
Tsuph, honningkagens celler fyldt med honning (Ordsp 16,24; Sl 19,10).
“Vild honning” (Matt 3,4) kan have været den vegetabilske honning, der udskilles fra træer, men var snarere honning, som bier havde lagret i klipper eller i træer (5 Mos 32,13; Sl 81,16; 1 Sam 14,25-29).
Kanaan var et “land, der flyder med mælk og honning” (2 Mos 3,8). Mælk og honning hørte i de tidligere tider til de vigtigste lækkerier, ligesom de nu gør blandt beduinerne; og smør og honning nævnes også blandt fødevarer (Es 7,15). De gamle brugte honning i stedet for sukker (Sl 119,103; Ordsp 24,13); men når den blev indtaget i store mængder, gav den kvalme, en kendsgerning der henvises til i Ordsp 25,16, 17 for at indprente mådehold i nydelser. Honning og mælk bruges også som billede på liflig tale (Højs 4,11).
International Standard Bible Encyclopedia
hun'-i (debhash; meli): Den, der kender livet i Israels land, vil i debhash genkende det arabiske dibs, som er den sædvanlige betegnelse for en sød sirup, der fremstilles ved at indkoge saften af druer, rosiner, johannesbrød eller dadler. Dibs bruges sjældent, om nogensinde, som navn for honning (sammenlign arabisk 'asal), mens debhash i Det Gamle Testamente sandsynligvis kun havde den betydning. Den honning, der henvises til, var i de fleste tilfælde vild honning (5 Mos 32,13; Dom 14,8; Dom 14,9; 1 Sam 14,25; 1 Sam 14,26; 1 Sam 14,29; 1 Sam 14,43), selv om ofringen af honning sammen med førstegrøden synes at tyde på, at bierne også blev holdt som husdyr (2 Krøn 31,5). Bierne byggede deres vokskager og lagde deres honning i huller i jorden (1 Sam 14,25); under klipper eller i sprækker mellem klipperne (5 Mos 32,13; Sl 81,16). Det gør de også i dag. Når de holdes som husdyr, opbevares de i cylindriske kurvestader, der udvendigt er pudset med ler. Den syriske bi er en særlig hårdfør type og en god honningproducent. Den føres til Europa og Amerika til avlsformål.
I gammeltestamentlig tid, som nu, var honning sjælden nok til at blive regnet for en luksus (1 Mos 43,11; 1 Kong 14,3). Honning blev brugt ved bagning af søde sager (2 Mos 16,31). Det var forbudt at bringe den sammen med afgrødeofferet (3 Mos 2,11), måske fordi den kunne gære, men den blev fremlagt sammen med frugtofferet (2 Krøn 31,5). Honning blev tilbudt Davids hær (2 Sam 17,29). Den blev undertiden opbevaret på markerne (Jer 41,8). Den blev også udvekslet som handelsvare (Ez 27,17). I nytestamentlig tid var vild honning en fødevare blandt de ringe (Matt 3,4; Mark 1,6).
Billedligt: "Et land, der flyder med mælk og honning", antydede et land fyldt med en overflod af gode ting (2 Mos 3,8; 2 Mos 3,17; 3 Mos 20,24; 4 Mos 13,27; 5 Mos 6,3; Jos 5,6; Jer 11,5; Ez 20,6; Ez 20,15). "Et land med oliventræer og honning" havde samme betydning (5 Mos 8,8; 2 Kong 18,32), og tilsvarende "strømme af honning og smør" (Job 20,17). Honning var en målestok for sødme (Højs 4,11; Ez 3,3; Åb 10,9; Åb 10,10). Den var et billede på overdådig kost (Højs 5,1; Es 7,15; Es 7,22; Ez 16,13; Ez 16,19). Jahves bestemmelser var "sødere end honning og det, der drypper fra vokskagen" (Sl 19,10; Sl 119,103). "Du spiste .... honning" (Ez 16,13) udtrykte Jahves godhed mod Jerusalem.
James A. Patch
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).