Egenvilje

self-wil' (ratson; authades): Findes én gang i Det Gamle Testamente (1 Mos 49,6, "I deres egenvilje huggede de haserne over på en okse") i Jakobs dødssang (se HOCK). Tanken findes to gange i Det Nye Testamente i betydningen "at behage sig selv": "ikke egenrådig, ikke snar til vrede" (Tit 1,7); og "dristige, egenrådige, de skælver ikke ved at spotte herligheder" (2 Pet 2,10). I alle disse tekster står det for en falsk stolthed, for stædighed, for "en hårdnakket fastholden ved ens vilje eller ønske, især i modsætning til visdommens eller anstændighedens påbud eller andres ønsker." velfærd for sin næste, ligesom Kristus ikke behagede sig selv (Rom 15,3); også til ledere (1 Kor 16,16) og til jordiske herskere (Rom 13,1).

Henry E. Dosker