Husmamd

hus'-mand ('ish; oikodespotes): Ordet optræder en gang i Det Gamle Testamente og er en oversættelse af det almindelige ord for "mand", 'ish (Ordsp 7,19). "Husmanden er ikke hjemme", således KJV og RV, men den amerikanske standard-RV, mere korrekt, "Manden er ikke hjemme"; dvs. manden er ikke hjemme; Geneva- og Douay-udgaverne har "Min mand er ikke hjemme": således Wycliffe; mens Vulgata (Jeromes latinske bibeloversættelse, 390-405 e.Kr.) har "Der er ikke nogen mand i hendes hus." I Det Nye Testamente er "husmamd" en oversættelse af oikodespotes. Dette ord optræder 12 gange i synoptikerne og intet andet sted. KJV og RV har 3 oversættelser af ordet, den amerikanske standard-RV 2. På 4 steder har KJV "husmamd", mens den amerikanske standard-RV har "husbond" eller "husherren" (Matt 20,11; Matt 24,43; Luk 12,39; Luk 22,11). På alle de andre steder oversættes det "husbond" eller "husherren." RV beholder "husmamd" i Mark 14,14 og Luk 22,11. Ordet betyder ordret "husherren" eller "mand". Det adjektiv er udtryk for respekt og bruges noget som vort ord "Hr.", en æresbevisning eller høfligheds-tiltalelse. Forhold på grund af ægteskab blev angivet med denne titel, som "godtfar", "gottsøster", både i England og Skotland. Senere mistede adjektivet sin særprægede kraft og blev opsluggt af ordet.

J. J. Reeve