Hvede
På engelsk: Wheat
En af de tidligst dyrkede kornsorter. Den bar det hebraiske navn hittah og blev dyrket i vid udstrækning i Israels land. Der findes forskellige arter af hvede. Den, som Farao så i sin drøm, var Triticum compositum, som bærer flere aks på én stængel (1 Mos 41,5). “Fedmen af hvedens nyrer” (5 Mos 32,14) og “det fineste af hveden” (Sl 81,16; 147,14) betegner den bedste slags. Den blev eksporteret fra Israels land i store mængder (1 Kong 5,11; Ez 27,17; ApG 12,20).
Ristede hvedekerner blev brugt som føde i Israels land (Ruth 2,14; 1 Sam 17,17; 2 Sam 17,28). Disciplene plukkede, med Moselovens tilladelse (5 Mos 23,25), aks, gned dem i hænderne og spiste kornet uristet (Matt 12,1; Mark 2,23; Luk 6,1). Før noget af hvedehøsten kunne spises, måtte førstegrøden dog fremstilles for Herren (3 Mos 23,14).
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst. Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).