Huske; erindring

re-mem'-ber, re-mem'-brans: "Huske" er i Det Gamle Testamente for det meste oversættelsen af zakhar, og i Det Nye Testamente af mnaomai (Matt 5,23; Matt 26,75; Joh 2,17, osv.), og af [@mnemoneuo (Matt 16,9; Mark 8,18; Luk 17,32, osv.), og "erindring" er oversættelsen af afledninger af disse (zekher, anamnesis, osv.). Der er nogle få andre ord. "At huske" bruges om Gud, når han husker personer (1 Mos 8,1; 1 Mos 19,29, osv.), sin pagt (1 Mos 9,15; 2 Mos 2,24; Ez 16,60, osv.), når han svarer på bøn (Dom 16,28; Neh 13,14; Neh 13,22; Sl 20,3, osv.), og på andre måder. Mennesker formanes til at "huske" Guds gerninger mod dem, hans bud (5 Mos 8,2; 5 Mos 8,18; Dom 8,34; 1 Krøn 16,12, osv.), sabbatten (2 Mos 20,8), osv. En særligt højtidelig befaling er den, der angår Herrens nadver i Luk 22,19; 1 Kor 11,24; 1 Kor 11,25: "Gør dette til erindring om mig." "Remembrancer" (krønikeskriver) forekommer i KJV's randnote til 2 Sam 8,16; 2 Sam 20,24; 1 Kong 4,3; 1 Krøn 18,15 (teksten har "recorder," RV's randnote "chronicler"). I Es 62,6 lyder RV (britisk og amerikansk): "I, som er Jahves påmindere." RV (britisk og amerikansk) har hyppige ændringer i forhold til KJV's tekst, såsom "har mærket" (1 Sam 15,2); "nævne" (Sl 20,7; Sl 77,11; Højs 1,4); "husk" for "vær opmærksom på" (1 Krøn 16,15); "mindesmærke" for "erindring" (Es 57,8); i American Standard Revised Version, "til hans hellige mindesnavn" (Sl 30,4; Sl 97,12, English Revised Version "til hans hellige navn," randnote "Hebraisk `mindesmærke' "); i 2 Tim 1,5, "efter at være blevet mindet om" for KJV's "kalde i erindring," osv.

W. L. Walker