Landmand; landbrug

huz'-band-man, huz'-band-ri: Husbandman, oprindelig en "husejer" eller "husets herre", er nu i sin betydning begrænset til "landmand" eller "jorddyrker". I denne betydning er det den korrekte oversættelse af de forskellige bibelske ord: ish 'adahamah, bogstaveligt "jordens mand" (1 Mos 9,20); 'ikkar, bogstaveligt "graver", "en landmand" (2 Krøn 26,10; Jer 31,24; Jer 51,23; Am 5,16; Joel 1,11); gubh, "at grave" (2 Kong 25,12); yaghabh, "at grave" (Jer 52,16); georgos, "dyrker" (Matt 21,33; Joh 15,1; Jak 5,7).

Se AGRICULTURE.

Det er i dag almindelig praksis i Israels land og Syrien, at en rig mand ejer jord i mange forskellige dele af landet. Han sætter landmænd over disse forskellige jordstykker, som sammen med hjælpere pløjer, planter, høster osv.; eller han bortforpagter sin jord til landmænd, som betaler ham en årlig afgift eller giver ham en bestemt procentdel af afgrøden. Meget af Jizre'elsletten var for eksempel indtil for nylig ejet af jordejere fra Beirut og blev dyrket på denne måde. Forfatteren blev, mens han red på sletten nær det gamle Dan, overrasket over at indhente en bekendt fra Beirut (3 dagsrejser borte), som netop var steget af ved en af sine gårde for at inspicere den og modtage sin landmands årlige regnskab. Den stolthed, hvormed landmanden pegede på den rige høst, vil ikke blive glemt. Alle de vanskeligheder, som ejeren havde med sine landmænd, og som Jesus beskrev, gentager sig ofte i dag.

Billedligt: Jesus sagde: "Jeg er det sande vintræ, og min far er vingårdsmanden" (Joh 15,1). Han sår, dyrker, beskærer og forventer frugt af sin kirke. I lignelsen om husejeren (Matt 21,33) var de onde landmænd jøderne. Kirken omtales som "Guds agerbrug" i 1 Kor 3,9 (randnote "dyrket jord").

James A. Patch