Hval

Det hebraiske ord tan (flertal, tannin) gengives sådan i Job 7,12 (KJV; men RV: “havuhyre”). Det gengives med “drager” i 5 Mos 32,33; Sl 91,13; Jer 51,34; Sl 74,13 (randnote: “hvaler”; og RV’s randnote: “havuhyrer”); Es 27,1; og “slange” i 2 Mos 7,9 (RV’s randnote: “et hvilket som helst stort krybdyr”, og således også i v. 10, 12). Jobs ord (7,12), udtalt i bitter ironi, hvor han spørger: “Er jeg et hav eller en hval?”, betyder ganske enkelt: “Har jeg en vild, utæmmelig natur, som havets bølger, der må indesluttes og holdes inden for grænser, så de ikke kan gå over dem?” “Havets slange, som blot var det vilde, stormfulde hav selv, snoede sig om landet og truede med at sluge det... Job spørger, om han må overvåges og plages som dette uhyre, for at han ikke skal bringe verden i uorden” (Davidsons Job).

Hvalslægten er indbefattet under det almindelige hebraiske navn tannin (1 Mos 1,21; Klag 4,3). “Selv havuhyrerne [tanninim] rækker brystet frem.” Hvalen føder levende unger og giver dem die.

Det skal bemærkes om fortællingen om, at Jonas var “tre dage og tre nætter i hvalens bug”, som den er nedskrevet i Matt 12,40, at det græske ketos her egentlig betyder enhver slags havuhyre af haj- eller hvalslægten, og at der i Jonas’ Bog (1,17) kun siges, at “en stor fisk” blev gjort rede til at sluge Jonas. Denne fisk kan derfor have været en stor haj. Den hvide haj er kendt for at færdes i Middelhavet og findes undertiden i en længde af 30 fod.