Zoologi

zo-ol'-o-ji: En systematisk liste over Bibelens dyr omfatter repræsentanter for de vigtigste ordener af pattedyr, fugle og krybdyr samt ikke så få af de lavere dyr. For yderligere omtale af dyrene i den følgende liste, se artiklerne om dem:

Pattedyr:

PRIMATER: Abe

INSEKTÆDERE: Pindsvin. MOLE (se dette) findes ikke i Israels land

FLAGERMUS: Flagermus

ROVDYR

(a) Kattefamilien, kat, løve, leopard

(b) Hyænefamilien, hyæne

(c) Hundefamilien, hund (inklusive mynde), ræv, sjakal, ulv

(d) Mårfamilien, fritte, grævling, mår (s.v. CAT)

(e) Bjørnefamilien, bjørn

HOVDYR:

(a) Uligetåede: hest, æsel, muldyr, næsehorn

(b) Ligetåede ikke-drøvtyggere: svin, flodhest (Behemot)

(c) Drøvtyggere:

(1) Skedehornede, tamkvæg, vildokse eller enhjørning, sinaitisk stenbuk (s.v. GOAT), persisk vildged (s.v. CHAMOIS), gazelle, arabisk oryx (s.v. ANTELOPE), gemse

(2) Hjortefamilien, rådyr, dådyr, kronhjort (s.v. DEER)

(3) Kamelfamilien, kamel

SNABELDYR: Elefant

KLIPPEGRÆVLINGE: Klippegrævling

SØKØER: Dugong (s.v. BADGER)

HVALER: Hval, delfin, marsvin

GNAVERE: Mus, muldvarperotte (s.v. MOLE), hulepindsvin, hare Fugle:

SPURVEFUGLE: Spurv, svale, ravn, hærfugl, nathøg

ROVFUGLE: Stor ugle, lille ugle, hornugle, ørn, grib, ådselgrib, fiskeørn, glente, glede, høg, falk

DUER: Due, turteldue

HØNSEFUGLE: Hane, agerhøne, vagtel, påfugl

VADEFUGLE: Trane, hejre, stork

ÅREFODDEDE: Pelikan, skarv

STRUDSEFUGLE: Struds Krybdyr:

KROKODILLER: Krokodille (Leviatan)

SKILDPADDER: Landskildpadde

SLANGER: Slange, ildslange, hugorm, asp, Vipet (s.v. SERPENT)

ØGLER: Øgle, stor øgle, gekko, kamæleon, landkrokodille, sandøgle (s.v. LIZARD) Padder: Frø

Fisk: Fisk (i almindelighed)

Bløddyr: Snegl, murex (purpur)

Insekter:

ÅREVINGEDE: Myre, bi, hveps

SOMMERFUGLE: Klædemøl (s.v. MOTH), silkeorm, orm (larve)

LOPPER: Loppe

TOVINGEDE: Flue

NÆBMUNDE; Lus, skarlagenorm

RETNINGEDE: Græshoppe, vandregræshoppe (s.v. INSECTS)

Spindlere: Edderkop, skorpion

Nældedyr: Koral

Svampedyr:

Svamp

Nogle interessante problemer opstår i forbindelse med listerne over rene og urene dyr i Tredje Mosebog og Femte Mosebog. Listen over rene dyr i 5 Mos 14,4-5 er som følger:

Sandsynligvis er det mest værdifulde moderne værk om Bibelens dyr Tristrams Natural History of the Bible, udgivet i 1867 og i vid udstrækning fulgt i Revised Version (British and American) og i artikler i forskellige bibelske encyklopædier. I tabellen ovenfor adskiller Revised Version (British and American) sig egentlig kun fra Tristram i 6, 8 og 10. Hart er hannen af kronhjorten, ibex er en slags vildged, og oryx er en slags antilope. De første tre i tabellen er husdyr, hvis identifikation ikke er omstridt. De andre syv er formodentlig vilde dyr, og om hver eneste af dem er der mere eller mindre usikkerhed. 'Aqqo, dishon og zemer forekommer kun i dette afsnit, te'o kun her og i Es 51,20. 'Ayyal forekommer 22 gange, tsebhi 16 gange, yachmur kun to gange. Problemet er at finde syv drøvtyggende pattedyr, der svarer til disse navne. Kamelen (5 Mos 14,7) er udelukket som uren. Gazellen, den sinaitiske stenbuk og den persiske vildged er almindelige. Rådyret var ret almindeligt på Karmel og i det sydlige Libanon for 20 år siden, men er nu næsten eller helt uddødt. Dådyret findes i Mesopotamien, og Tristram siger, at han så det i Galilæa, skønt forfatteren hælder til at betvivle iagttagelsens nøjagtighed. Oryxen er ret almindelig i det nordvestlige Arabien, hvor den nærmer sig Edoms grænser. Her er altså seks dyr, gazellen, stenbukken, den persiske vildged, rådyret, dådyret og oryxen, hvis eksistens i eller nær Israels land er ubestridt.

Bubalen, addaxen og berberfåret på Tristrams liste er nordafrikanske arter, som forfatteren mener ikke strækker sig så langt mod øst som Egypten, og som han derfor mener bør udelukkes. I Lilleasien findes kronhjorten, gemsens og det armenske vildfår, men der er intet bevis for, at nogen af disse nogensinde har haft udbredelse så langt mod syd som Israels land. Bisonen findes i Kaukasus, og vildoksen, urus eller uroksen, synes at være afbildet i assyriske relieffer. Bøflen findes i Israels land, men man mener, at den er blevet indført efter bibelsk tid. Den tartariske rå kaldes Cervus pygargus, og der findes en sydafrikansk antilope ved navn Bubalis pygargus, men pygarg i de engelske bibeloversættelser har ingen virkelig eksistens. Ordet betyder »hvidgumpet« og kunne anvendes om forskellige hjorte og antiloper.

For at fuldende listen på syv tvinges vi derfor til en af følgende: kronhjorten, gemsen, det armenske vildfår, bisonen og uroksen, hvoraf ingen har et særlig godt krav på at blive medtaget. Forfatteren mener, at rådyret, som har været den almindeligste hjort i Israels land, er 'ayyal (sammenlign arabisk 'aiyil, "hjort"). Tsebhi ligger meget nær arabisk zabi, "gazelle", og kan med sine 16 forekomster i Det Gamle Testamente meget vel være dette almindelige dyr. Der er grund til at mene, at yachmur er navnet på en hjort, og forfatteren foretrækker at anvende det om Mesopotamiens dåhjort, da det er mere sandsynligt, at den har levet i Israels land, end at Lilleasiens kronhjort har gjort det. Der er kun lidt vidnesbyrd om 'aqqo, som kun forekommer her. Etymologien er usikker. Septuaginta har tragelaphos, "ged-hjort". Targum og syriske oversættelser har ifølge BDB stenbuk. Ya`el (Job 39,1; Sl 104,18; 1 Sam 24,2), English Versions of the Bible "wild goat", er ganske sikkert stenbukken, men det er muligt, at 'aqqo kan være et andet navn for det samme dyr, eftersom ya`el ikke forekommer i denne liste. I BDB afledes dishon af dush, "at træde", og regnes for at være en slags vildged. Da vi har henført 'aqqo til stenbukken, kan vi derpå henføre dette navn til landets anden vildged, den persiske vildged eller pasang. Te'o er i Revised Version (British and American) antilope og i Septuaginta orux, "oryx". Dette er en mulig identifikation, som også passer til Es 51,20, og den udelukker ikke muligheden for, at re'em, i King James Version "enhjørning", i Revised Version (British and American) "vildokse", også kan være oryxen. Oryxen er kendt blandt araberne under mindst tre navne, hvoraf det almindeligste, baqr el-wachsh, betyder "vildokse". Under CHAMOIS foreslår forfatteren, at zemer kan være pasangen eller den persiske vildged, som er afbildet i den artikel. Der er kun lidt at vælge imellem i tildelingen af navnene, men da dishon her foreløbigt er blevet henført til pasangen, er der intet bedre tilbage for zemer end den "gems", som English Versions of the Bible har, og hvis krav er omtalt ovenfor.

Listen over urene dyr behandles i artiklen om FIRBEN.

Profetierne om Babylons og Edoms ødelæggelse i Es 13,21; Es 13,22; Es 34,11-15 indeholder dyrenavne, hvoraf nogle tilsyneladende frembyder uoverstigelige vanskeligheder. Se under SJAKAL og SATYR. Jobs Bog indeholder nogle bemærkelsesværdige henvisninger til dyr, især i kapitlerne 39; 40; 41: til vildgeden, vildæslet, vildoksen, strudsen, hesten, høgen, Behemot og Leviatan.

Ordsp 30 indeholder nogle ejendommelige hentydninger til naturhistorie:

".... Ting som er for underfulde for mig ....

Ørnens vej i luften;

Slangens vej på en klippe (se ØRN; VEJ);

Der er fire ting, som er små på jorden,

men de er overmåde vise:

Myrerne er et folk uden styrke,

og dog skaffer de deres føde om sommeren;

klippegrævlingerne er kun et svagt folk,

og dog bygger de deres huse i klipperne;

græshopperne har ingen konge,

og dog drager de alle frem i flokke;

firbenet griber med sine hænder,

og dog er det i kongers paladser.

Der er tre ting, som er statelige i deres gang,

ja, fire som er statelige, når de går:

løven, som er mægtig blandt dyrene,

og ikke viger for nogen;

mynden; også gedebukken;

og kongen, som ingen rejser sig imod."

En interessant gruppering findes i profetien i Es 11,6-8 (sammenlign 65,25): "Og ulven skal bo sammen med lammet, og leoparden skal ligge sammen med kiddet; og kalven og den unge løve og fedekvæget sammen; og et lille barn skal lede dem. Og koen og bjørnen skal græsse; deres unger skal ligge sammen; og løven skal æde halm som oksen. Og diebarnet skal lege ved slangens hul, og det afvænnede barn skal stikke sin hånd ind i hugormens hule."

Faunaen i Israels land er hovedsagelig europæisk og asiatisk, men ligner på nogle vigtige punkter Afrikas fauna. Den syriske klippegrævling findes ikke andre steder, og dens eneste nære slægtninge er Afrikas klippegrævlinger. Gazellen og oryxen hører til den gruppe af antiloper, som især er afrikansk. Løven og leoparden er udbredt over hele Afrika og Sydvestasien. Strudsen findes uden for Afrika kun i Arabien. Nogle af de mindre fugle, for eksempel solfuglen, har deres nærmeste slægtninge i Afrika. Fiskene i Tiberiassøen og Jordan fremviser vigtige ligheder med afrikanske fisk. Det samme gælder nogle af sommerfuglene i Israels land. Som forbindelser mellem faunaen i Israels land og faunaen i Europa og Nordasien kan nævnes hjorten, bjørnen, ulven, ræven, haren og andre. Stenbukken og den persiske vildged udgør forbindelsesled til Centralasien, som regnes for centrum for gedeslægtens udbredelse.

Faunaen i Israels land har utvivlsomt ændret sig siden bibelsk tid. Løver er forsvundet, bjørne og leoparder er blevet sjældne, rådyret er næsten eller helt forsvundet i de senere år. Det er tvivlsomt, om uroksen, gemsen og kronhjorten nogensinde fandtes i Israels land, men hvis det var tilfældet, er de helt borte. Bøflen er blevet indført og er blevet almindelig i nogle egne. Huskatte, som nu er almindelige, var måske ikke oprindelige i det gamle Israels land. I forhistorisk tid, eller måske før menneskets fremkomst, havde istiden indflydelse på dette lands fauna, og spor af den findes stadig. På Libanons tinder findes to sommerfuglearter, Pieris callidice, som også findes i Sibirien, og Vanessa urticae, almindelig i Europa. Da istiden satte ind, blev disse sommerfugle sammen med en mængde andre skabninger drevet ned fra nord. Da kulden trak sig tilbage mod nord, drog de tilbage igen, bortset fra disse, og måske andre som siden er uddøde, der fandt den passende kulde ved at stige op i bjergene, hvor de blev isoleret. Syrien og Israels land var aldrig dækket af en iskappe, men Libanons berømte cederskov står på endemorænen af det, der engang var en vidtstrakt gletsjer.

Alfred Ely Day