Mus

Hebr. ‘akhbar, “hurtig graver”), egentlig syvsoveren, markmusen (1 Sam 6,4). I 3 Mos 11,29, Es 66,17 bruges dette ord som en fællesbetegnelse og omfatter springmusen (Mus jaculus), rotten og hamsteren (Cricetus), som, skønt de blev erklæret for urene dyr, blev spist af araberne og stadig spises af beduinerne. Det siges, at ikke færre end treogtyve arter af denne gruppe (‘akhbar=Arab. ferah) af dyr lever i Israels land. Gud “lagde Ashdods folk øde” ved den frygtelige hjemsøgelse af markmus, som i deres ødelæggende virkning er som græshopper (1 Sam 6,4, 11, 18). Herodot, den græske historiker, forklarer ødelæggelsen af Sankeribs hær (2 Kong 19,35) ved at sige, at tusinder af mus om natten trængte ind i lejren og gnavede buestrenge, kogger og skjolde i stykker og således efterlod assyrerne hjælpeløse.