Vilddyr

vilddyr:

(1) ziz, kun sammen med sadhay, "mark," i udtrykket ziz sadhay, oversat "markens vilde dyr" (Sl 50,11; Sl 80,13); jf. targumen til Sl 80,13, ziza', "orm" (BDB); arabisk ziz, "orm."

(2) tsiyim (Es 13,21; Es 34,14; Jer 50,39).

(3) 'iyim (Es 13,21; Es 34,14; Jer 50,39).

(4) chay, "levende væsen," ofte oversat "vilddyr" i de engelske bibeloversættelser (1 Sam 17,46 osv.).

(5) I apokryferne (Tilføjelser til Ester 16,24 osv.) og Det Nye Testamente (Mark 1,13), therion.

(6) ApG 10,12 KJV; ApG 11,6, tetrapodon, RV "firrodet dyr."

(1), (2) og (3) er af usikker etymologi, men sammenhængen gør det i hvert tilfælde klart, at der menes vilde dyr af en eller anden slags. Targumens ziza', "orm," er mulig i Sl 80,13, skønt det ikke er sandsynligt i betragtning af parallellen "orne": "Ornen fra skoven hærger den, og markens vilde dyr æder af den," dvs. af vinstokken (billedligt), som blev ført ud af Egypten. I Sl 50,11 er en sådan fortolkning imidlertid udelukket. Alle henvisningerne fra 50,8 til 50,13 gælder store dyr, okser, bukke, kvæg og fugle. Vulgata (Hieronymus' latinske bibel, 390-405 e.Kr.) og Septuaginta har i 80,13 "vilddyr" og i 50,11 "markens skønhed" (oversat)!

Tsiyim, som med usikkerhed henføres til tsiydh, "tørke," forekommer i profetier om Babylons ødelæggelse i Es 13,21 ("ørkenens vilde dyr") og Jer 50,39, om Edom i Es 34,14, om Assyrien i Es 23,13 ("dem, der bor i ødemarken"). Det forbindes i disse passager med navne på vilde dyr og fugle, hvoraf nogle har meget usikker betydning, såsom tannim, 'ochim, 'iyim, se`irim, benoth ya`anah. Der menes klart vilde dyr af en eller anden art, skønt arten kun kan gættes. Ordet forekommer i Sl 74,14 ("folket, der bor i ødemarken"), hvor det er muligt at forstå "dyr" i stedet for folk. Det forekommer også i Sl 72,9 ("de, der bor i ødemarken"), hvor det synes nødvendigt at forstå "mennesker." Hvis læsemåden står ved magt, er det ikke let at forene denne passage med de andre.

'Iyim forekommer i Es 13,21 og 34,14 og i Jer 50,39, tre af de passager, der er anført for tsiyim. KJV henfører det til 'i, "ø," og gengiver "øernes vilde dyr" (Es 13,22). RV har "ulve," randnote "hylende væsener"; jf. arabisk `anwa', "at hyle," og ibn-'awa' eller wawi, "sjakal."

Se SJAKAL.

Alfred Ely