Jøde, jødinde, jødisk

ju, joo, ju'-ish, joo'-ish (yehudhi plural yehudhim; Ioudaioi; feminint adjektiv yehudhith; Ioudaikos): »Jøde« betegner oprindelig en indbygger i Juda (2 Kong 16,6 anvendt om de to stammer i Sydriget), men senere blev betydningen udvidet til at omfatte alle Abrahams efterkommere. I Det Gamle Testamente forekommer ordet nogle få gange i ental. (Est 2,5; Est 3,4, osv.; Jer 34,9; Zak 8,23); meget hyppigt i flertal i Ezra og Nehemias, Ester samt i Jeremias og Daniel. Adjektivet i Det Gamle Testamente anvendes kun om »jødernes sprog« eller tale (2 Kong 18,26; 2 Kong 18,28 parallelt med Neh 13,24; Es 36,11; Es 36,13). »Jøder« (altid flertal) er den velkendte betegnelse for israelitter i evangelierne (særligt hos Johannes), Apostlenes Gerninger, brevene osv. »Jødinde« forekommer i 1 Krøn 4,18; ApG 16,1; ApG 24,24. I Tit 1,14 gives der en advarsel mod »jødiske fabler« (på græsk findes adjektivet også i Gal 2,14). »Jødernes religion« (Ioudaismos) omtales i Gal 1,13; Gal 1,14. Om »jødernes sprog«, se LANGUAGES OF THE OLD TESTAMENT; om »jødernes religion«, se ISRAEL, RELIGION OF.

James Orr