Jeremias

Oprejst eller udpeget af Jehovah.

En gadit, som sluttede sig til David i ørkenen (1 Krøn 12,10).

En gaditisk kriger (1 Krøn 12,13).

En benjaminitisk slyngekaster, som sluttede sig til David i Siklag (1 Krøn 12,4).

En af høvdingene for Manasses stamme øst for Jordan (1 Krøn 5,24).

Far til Hamutal (2 Kong 23,31), Josijas hustru.

En af Det Gamle Testamentes “større profeter”, søn af Hilkija (s.d.), en præst fra Anatot (Jer 1,1; 32,6). Han blev kaldet til profetgerningen, mens han endnu var ung (1,6), i Josijas trettende år (628 f.Kr.). Han forlod sit fødested og bosatte sig i Jerusalem, hvor han ydede Josija stor hjælp i hans reformarbejde (2 Kong 23,1-25). Denne fromme konges død blev begrædt af profeten som en national ulykke (2 Krøn 35,25).

I de tre år Jojakaz regerede, finder vi ingen henvisning til Jeremias, men i begyndelsen af Jojakims regering brød folkets fjendskab mod ham ud i bitter forfølgelse, og han blev tilsyneladende sat under bevogtning (Jer 36,5). I Jojakims fjerde år fik han befaling om at skrive de forudsigelser ned, som var blevet givet ham, og læse dem for folket på fastedagen. Dette gjorde hans tjener Baruk i hans sted, og det vakte stor offentlig opsigt. Skriftrullen blev læst for kongen. I sin letsindighed greb han rullen, skar den i stykker, kastede den i ilden og befalede, at både Baruk og Jeremias skulle pågribes. Jeremias skaffede en anden rulle og skrev på den ordene fra den rulle, kongen havde ødelagt, og desuden “mange lignende ord” (Jer 36,32).

Han blev i Jerusalem og fremførte fra tid til anden sine advarende ord, men uden virkning. Han var der, da Nebukadnesar belejrede byen (Jer 37,4, 5), 589 f.Kr. Rygtet om, at egypterne nærmede sig for at hjælpe jøderne i denne krise, fik kaldæerne til at trække sig tilbage og vende hjem til deres eget land. Dette var dog kun for en tid. Som svar på sin bøn modtog profeten et budskab fra Gud, der forkyndte, at kaldæerne ville komme igen, indtage byen og brænde den med ild (37,7.8). Fyrsterne, som blev vrede over et sådant budskab fra Jeremias, kastede ham i fængsel (37,15-38,13). Han var stadig i fangenskab, da byen blev indtaget (588 f.Kr.). Kaldæerne løslod ham og viste ham stor venlighed ved at lade ham vælge, hvor han ville bo. Derfor tog han til Mispa sammen med Gedalja, som var blevet sat til statholder over Judæa. Johanan efterfulgte Gedalja, og da han nægtede at lytte til Jeremias’ råd, drog han ned til Egypten og tog Jeremias og Baruk med sig (Jer 43,6). Dér tilbragte profeten sandsynligvis resten af sit liv, mens han stadig forgæves søgte at vende folket til Herren, som de så længe havde gjort oprør imod (44). Han levede indtil Evil-Merodak, Nebukadnesars søn, regerede, og må have været omkring halvfems år gammel ved sin død. Vi har ingen pålidelig beretning om hans død. Han kan være død i Takpankes, eller, ifølge en tradition, kan han være draget til Babylon med Nebukadnesars hær; men om dette er der intet sikkert.