Kibrot-Hatta’ava

Længslens eller lystens grave, en af israelitternes stationer i ørkenen. Den lå sandsynligvis i Wady Murrah og er blevet identificeret med Erweis el-Ebeirig, hvor man har fundet rester af en gammel lejrplads, omkring 30 miles nordøst for Sinai og præcis en dagsrejse fra ‘Ain Hudherah.

“Her begyndte rejsens vanskeligheder. Først brød der klager ud blandt folket, sandsynligvis over heden, sliddet og afsavnene under marchen; og da straffede Gud dem straks med lyn, som faldt over den bageste del af lejren og dræbte mange mennesker, men ophørte ved Moses’ forbøn (4 Mos 11,1, 2). Dernæst greb en lede mængden over ikke at have andet at spise end manna dag efter dag, ingen variation, intet kød, ingen fisk, ingen stærkt smagende grøntsager, ingen saftige frugter... Folket væmmedes ved den ‘lette føde’ og råbte til Moses: ‘Giv os kød, giv os kød, så vi kan spise.’” I denne nød råbte Moses i fortvivlelse til Gud. Der kom et svar. Gud sendte “en vældig flok vagtler, som folket mæskede deres grådige appetit i en hel måned. Så ramte straffen dem: de væmmedes ved den mad, de havde ønsket sig; den fremkaldte sygdom hos dem; den guddommelige vrede forværrede sygdommen til en plage, og en stor dødelighed blev følgen. De døde blev begravet uden for lejren; og til minde om menneskets synd og den guddommelige vrede fik stedet for deres grav dette navn, Kibrot-Hatta’ava, Lystens grave” (4 Mos 11,34, 35; 33,16.17; 5 Mos 9,22; jf. Sl 78,30, 31)., Rawlinsons Moses, s. 175. Fra denne lejrplads drog de i nordøstlig retning til Haserot.