Lyn

lit'-ning (baraq, chaziz; astrape): Lyn skyldes udladning af elektricitet mellem skyer eller mellem skyer og jorden. I et tordenvejr samles fugtpartikler hurtigt til skyer og danner store regndråber. Dette opbygger elektrisk potentiale, indtil skyens overflade (eller de forstørrede vandpartikler) ikke er tilstrækkelig til at bære ladningen, og der sker en udladning, som frembringer et strålende lysglimt og det efterfølgende tordenskrald. Tordenvejr er almindelige i Syrien og Israels land i perioderne med kraftig regn om foråret og efteråret og er ofte voldsomme. Lyn ledsages sædvanligvis af kraftig regn eller hagl, som ved haglplagens tid (2 Mos 9,24).

Se HAIL.

I Skrifterne bruges det:

(a) som udtryk for Guds magt: Guds magt vises i hans herredømme over naturkræfterne, og han er den eneste, der kender naturens hemmeligheder: "Han gjorde .... en vej for lynet" (Job 28,26); "Han leder .... sit lyn" (Job 37,3 KJV); "Kan du sende lynene ud, så de går?" (Job 38,35); "Bed Jahve .... som frembringer lyn" (Zak 10,1). Se også Sl 18,14; Sl 97,4; Sl 135,7; Job 36,32; Jer 10,13;

(b) billedligt og poetisk: David synger om Jahve: "Han sendte .... mangfoldige lyn og forvirrede dem" (Sl 18,14); brugt om hastighed: "Vognene .... farer frem som lynene" (Nah 2,4): "Hans pil skal fare ud som lynet" (Zak 9,14); "De levende væsener løb frem og tilbage som synet af et lynglimt" (Ez 1,14). Rigets komme beskrives af Jesus som lynets skær fra den ene del af himlen til den anden, ja "fra øst til vest" (Matt 24,27; Luk 17,24);

(c) i betydningen klar eller strålende: Daniel så i sit syn en mand, og "hans ansigt (var) som synet af lyn" (Dan 10,6). Se også Åb 4,5; Åb 8,5; Åb 16,18.

Alfred H. Joy