Kød

I Det Gamle Testamente betegner det (1) en bestemt del af menneskers og dyrs krop (1 Mos 2,21; 41,2; Sl 102,5, randnote); (2) hele kroppen (Sl 16,9); (3) alle levende væsener, der har kød, og især menneskeheden som helhed (1 Mos 6,12, 13); (4) forgængelighed og svaghed (2 Krøn 32,8; jf. Es 31,3; Sl 78,39). Da det antyder tanken om blødhed, bruges det i udtrykket “hjerte af kød” (Ez 11,19). Udtrykket “mit kød og ben” (Dom 9,2; Es 58,7) betegner slægtskab.

I Det Nye Testamente bruges det, ud over disse betydninger, også om det syndige element i menneskets natur i modsætning til “Ånden” (Rom 6,19; Matt 16,17). At være “i kødet” betyder at være ufornyet (Rom 7,5; 8,8, 9), og at leve “efter kødet” er at leve og handle syndigt (Rom 8,4, 5, 7, 12).

Dette ord betegner også Kristi menneskelige natur (Joh 1,14, “Ordet blev kød.” Jf. også 1 Tim 3,16; Rom 1,3).