Kød

@basar, she'er):

1. Etymologi:

Bruges i alle ordets betydninger; det sidste dog hyppigst i betydningen slægtninge, familie, slægtskab (sammenlign sha'arah, "kvindelig slægtning," 3 Mos 18,17): 3 Mos 18,6; 3 Mos 25,49; Ordsp 11,17; Jer 51,35, og sandsynligvis Sl 73,26. Alle andre steder betyder she'er "kød" = legeme (Ordsp 5,11) eller = føde (Sl 78,20; Sl 78,27; Mika 3,2; Mika 3,3). Tibhchah er "(slagtet) kød til føde," "slagterkød" (1 Sam 25,11). Ordet 'eshpar, som kun findes i to parallelle passager (2 Sam 6,19 = 1 Krøn 16,3), har en meget usikker betydning. De engelske oversættelser gengiver det med "et godt stykke (en portion) kød," Vulgata (Hieronymus' latinske bibel, 390-405 e.Kr.) med "et stykke stegt kød," andre med "en portion kød" og "et mål vin." Det betyder sandsynligvis ganske enkelt "en afmålt portion." lachum, bogstaveligt "spist," dernæst føde (sammenlign lechem, "brød"), er sjældent blevet specialiseret som kød eller madkød (sammenlign arabisk lachm, "kød," "legeme," således i Zak 1,17, hvor det står parallelt med "blod"). De græske udtryk er sarx og kreas; det sidste betyder altid "slagterkød" (Rom 14,21; 1 Kor 8,13).

Vi kan skelne mellem følgende betydningsvarianter i bibelsk sprog:

2. Almindelig betydning:

I fysisk betydning hovedsubstansen i dyrelegemet, hvad enten den bruges til føde og offer eller ej; også menneskets kød (1 Mos 2,21; 2 Mos 21,10; Es 31,3; Ez 23,20; 1 Kor 15,39; Åb 19,18; Åb 19,21).

3. Legemet:

Hele legemet. Denne betydning er en udvidelse af den foregående (pars pro toto). Dette antydes af Septuaginta, hvor basar ofte oversættes med flertalsformen hai sarkes (1 Mos 40,19; 4 Mos 12,12; Job 33,25), og lejlighedsvis med soma, dvs. "legeme" (3 Mos 15,2; 1 Kong 21,27). Denne betydning er også meget tydelig i passager som følgende: 2 Mos 4,7; 3 Mos 17,14; 4 Mos 8,7; 2 Kong 4,34; Ordsp 5,11, hvor basar og she'er kombineres; og Ordsp 14,30; Præd 12,12.

4. Udtrykket "alt kød":

Kød som den fælles betegnelse for levende væsener, dyr og mennesker, især de sidste (1 Mos 6,13; 1 Mos 6,17; 1 Mos 6,19; 4 Mos 16,22; Jer 12,12; Mark 13,20); ofte i udtrykket "alt kød" (Sl 65,2; Es 40,5; Es 40,6; Jer 25,31; Ez 20,48; Joel 2,28; Luk 3,6).

5. Som modsætning til ånden:

Kød som modsætning til ånden; begge var omfattet af den foregående betydning (1 Mos 6,3; Sl 16,9; Luk 24,39, hvor "kød og ben" kombineres; Joh 6,63). Således finder vi i Joh 1,14: "Ordet blev kød"; 1 Tim 3,16: "Han, som blev åbenbaret i kødet"; 1 Joh 4,2, og alle de passager hvor Kristi inkarnation omtales. Ordet nærmer sig i denne betydning meningen "jordisk liv," som i Fil 1,22; Fil 1,24, "at leve i kødet," "at blive i kødet"; sammenlign Filem 1,16 og måske 2 Kor 5,16. Under denne betydning kan vi opregne udtryk som "kødets arm" (2 Krøn 32,8; Jer 17,5), "kødets øjne" (Job 10,4) osv. Ofte foretages skellet for at understrege kødets svaghed eller underlegenhed i modsætning til åndens overlegenhed (Es 31,3; Matt 26,41; Mark 14,38; Rom 6,19). I denne sammenhæng nævner vi også udtrykket "kød og blod," en vending lånt fra rabbinske skrifter og udtryksmåde (se også Siraks Bog 14,18, "slægten af kød og blod," og 17,31, "mennesket, hvis begær er kød og blod" i KJV). Udtrykket formidler ikke, som nogle har antaget, tanken om kødets iboende syndighed (en lære, som gnostiske lærere lånte fra orientalske kilder), men blot tanken om uvidenhed og skrøbelighed i sammenligning med den åndelige naturs muligheder. Vores jordiske konstitutions evner er ikke tilstrækkelige til at åbenbare himmelske sandheder for os; disse må altid komme til os ovenfra.

Således udsprang Peters første erkendelse af Jesu guddommelige sønneforhold ikke af en logisk overbevisning baseret på ydre kendsgerninger, der virkede på hans sind, men var baseret på en åbenbaring fra Gud, skænket hans indre bevidsthed. Derfor siger Kristus til ham: "Salig er du, Simon Bar-Jona; for kød og blod har ikke åbenbaret det for dig, men min Far, som er i himlen" (Matt 16,17). På samme måde kan Guds rige, som er et område af fuldkommen åndelig underkastelse under Gud, ikke arves af kød og blod (1 Kor 15,50), og det rigt udrustede sind var heller ikke en kompetent domstol, som Paulus kunne forelægge sin himmelsk frembragte overbevisning om sin store frelse og det høje kald til at være Kristi vidne og apostel; derfor gjorde han ret i, at han "ikke rådførte sig med kød og blod" (Gal 1,16). At "kød og blod" ikke indebærer en betydning af iboende syndighed, ses desuden i alle passager hvor Kristus erklæres for at have del i en sådan natur (Ef 6,12; Hebr 2,14, hvor vi dog i grundteksten finder den omvendte vending "blod og kød").

6. Anvendt om den kødelige natur:

Kød i betydningen kødelig natur (sarkikos, "kødelig"; KJV bruger sarkinos i Rom 7,14). Den menneskelige natur, som er underlegen i forhold til den åndelige, skal være underlagt den. Hvis mennesket nægter at være under denne højere lov og som fri aktør tillader den lavere natur at få overherredømme over ånden, bliver "kødet" en oprørsk kraft (1 Mos 6,3; 1 Mos 6,12; Joh 1,13; Rom 7,14; 1 Kor 3,1; 1 Kor 3,3; Kol 2,18; Kol 2,1). Således står det kødelige sind, dvs. et sind underlagt den kødelige natur, i modsætning til den guddommelige Ånd, som alene er et tilstrækkeligt korrektiv, idet Kristus har sikret os kraften til at overvinde (Rom 8,3), hvis vi viser et dybt ønske og en alvorlig bestræbelse på at overvinde (Gal 5,17; Gal 5,18).

7. I betydningen slægtskab:

8. Andre betydninger:

Der kunne tilføjes nogle andre underopdeligelser af betydninger, for eksempel hvor "kød" næsten tager plads af "person", som i Kol 2,1: "så mange som ikke har set mit ansigt i kødet", dvs. ikke har kendt mig personligt, eller 2,5, "fraværende i kødet, men dog med jer i ånden" osv.

H. L. E. Luering